Undersøgelse: Kun få borgere er villige til at ændre livsstil for klimaet

Når træer brændes af i Amazonas-junglen, og affald flyder i verdenshavene, er mange mennesker tilbøjelige til at synes, at det er vigtige problemer at håndtere. Men når det gælder spørgsmålet om at reducere det personlige aftryk på belastningen af kloden og dens ressourcer - så kniber det gevaldigt med opbakningen. Det viser en repræsentativ undersøgelse med deltagelse af 1000 respondenter fra 10 lande i The Guardian, der er timet med klimatopmødet COP26 i Glasgow.

»Den generelle opfattelse er, at der er en klimakrise - men krisen mangler at blive koblet med et tilsvarende personligt engagement,« konkluderer Emmanuel Rivière, direktør i Kantar, der har stået for undersøgelsen.

Ifølge analyseinstituttet kan man drage flere konklusioner af de personlige vidnesbyrd i undersøgelsen. En af de helt centrale er, at verdens regeringer er nødt til ikke kun at fortælle om de voksende klimaproblemer - regeringerne er også nødt til at pege på muligheder for at handle for det enkelte individ og derudover fortælle om, hvordan man kan deles om ansvaret for håndteringen af klimaopgaverne.

Ifølge undersøgelsen ser 62 procent af respondenterne klimakrisen som den vigtigste miljøudfordring lige nu foran luftforurening (39 procent), affaldsproblemer (38 procent) og nye sygdomme (36 procent).

Men når det gælder vurderingen af egne handlinger i forhold til handlinger fra regeringer, erhvervsliv og lokalområde, så synes respondenterne typisk, at de selv er langt mere engagerede i forhold til klimaet

36 procent ser sig selv som ”meget engageret” i kampen for kloden, mens kun 19 procent føler, at det samme gælder det lokale styre, 17 procent regeringen i det pågældende land og 13 procent store virksomheder.

Og når det gælder viljen til selv at gøre noget for kloden - 46 procent føler ikke, at der er grund til at ændre deres personlige vaner. 60 procent synes ikke, at de har råd til yderligere omkostninger relateret til klimaet. Og mere end hver tredje finder, at klimatruslerne er overdrevet.

Der er også argumenter for det manglende personlige engagement. 72 procent føler, at der ikke er enighed blandt eksperter om de bedste klimatiltag. 69 procent mener, at de har behov for flere ressourcer og mere udstyr fra offentlige myndigheder. Og så mener 39 procent, at man ikke kan gøre en forskel som enkeltindivid.

Og svarpersonernes holdning til konkrete klimavenlige tiltag er ganske entydige: Kun 25 procent vurderer, at der er behov for at prioritere offentlig transport frem for privat. 23 procent synes, at der er behov for at flyve mindre, mens 31 procent finder det nødvendigt at reducere forbruget af kød.

De 1000 svarpersoner kommer fra USA, Storbritannien, Spanien, Frankrig, Holland, Tyskland, Sverige, Polen, Singapore og New Zealand.

Den største kløft mellem vurderingen af egen indsats (44 procent) i forhold til regeringens (16 procent) er i Storbritannien. Kun svenskerne giver ikke sig selv højest score i forhold til klimaengagement.