Svensk rigmand og rocker indgår i nye afsløringer af skattely

Hundredvis af svenskere er afsløret i omfattende lækage af knap 12 millioner filer og dokumenter.

Artiklens øverste billede
Nye, lækkede dokumenter, som har fået navnet Pandora Papers. De afslører ifølge flere medier, hvordan blandt andet flere verdensledere har skjult penge i skattely som eksempelvis Panama, hvis hovedstad der ses på billedet. Arkivfoto: Luis Acosta/AFP

Flere end 200 svenskere - heriblandt en af landets rigeste familier og et tidligere medlem af rockergruppen Hells Angels - skjuler deres formuer i skattely.

Det viser de lækkede dokumenter, der har fået navnet Pandora Papers, ifølge nyhedsbureauet TT og avisen Expressen.

Lækket, som er blevet bearbejdet af mere end 600 journalister i 117 lande under netværket ICIJ, blev offentliggjort søndag.

Her blev det også afsløret, at Jyske Bank havde en paraguayansk rigmand med en usædvanligt stor formue som kunde i bankens daværende filial i Schweiz.

Det skrev Politiken, Berlingske og DR. Medierne indgår fra dansk side i det internationale netværk. Det fremgår umiddelbart ikke, hvor mange danskere der optræder i de lækkede dokumenter.

Et kig til nabolandet Sverige viser, at hundredvis af svenske borgere indgår.

Mere end 200 svenskere kan knyttes til omkring 100 forskellige virksomheder, hvoraf de fleste er registreret i de kendte skattely De Britiske Jomfruøer, Seychellerne og Belize.

Blandt svenskerne er en fondsbørschef, der repræsenterer et selskab i De Britiske Jomfruøer, en af Sveriges rigeste familier, der har hyret et firma i Dubai til at starte en virksomhed i Hongkong og en svensk forretningsmand, der er mistænkt for svindel med regnskaber i flere tilfælde.

Det skriver TT.

To mænd med stærke forbindelser til en højreekstremistisk gruppe og en 50-årig, der længe var medlem af Hells Angels, optræder også i de lækkede dokumenter.

Den tidligere rocker har angiveligt startet et firma i De Britiske Jomfruøer, og han er tidligere blevet idømt fængsel for alvorlige skatteforseelser.

Flere udenlandske stats- og regeringschefer indgår også i lækagen. En af dem er den tjekkiske premierminister, Andrei Babis.

Lækket består af over 11,9 millioner filer og dokumenter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.