Den europæiske energikrise breder sig i skyggen af Nord Stream 2
Hjælpepakkerne vælter frem i Europa på grund af eksploderende priser på naturgas. Om kort tid vil energikrisen også ramme fødevareforsyningen. Imens presser Gazprom på for at få godkendt sin gasledning. Det vil dæmpe priserne for europæerne, lyder det fra Kreml.
BRUXELLES
Det går vildt for sig på de europæiske markedspladser, hvor energi som naturgas og strøm handles ligesom aktier på børserne. Siden årsskiftet er prisen på naturgas næsten tredoblet, og enkelte dage i sidste uge steg priserne med mere end 10 pct. – om dagen.
Med udsigt til vinterkulde i Europa, lav lagerbeholdning og stigende global efterspørgsel…