Internetchikane mod islamkritiker kan give fængsel

13 personer risikerer fængselsstraf for anonymt på internettet at have truet en gymnasieelev, der kaldte islam for »noget lort«.

Artiklens øverste billede
Mila, der netop er fyldt 18 år, lever under konstant politibeskyttelse, fordi hun kritiserede islam. Foto: Bertrand Guay/AFP

Med trusler som »bare hun kradser af«, eller »du fortjener at få halsen skåret over«, blev den 16-årige Mila fra Lyon i januar sidste år skydeskive for en voldsom og hadefuld kampagne på de sociale medier.

Milas forbrydelse var at fremsætte en særdeles kras kritik af islam i flere videoer på Instagram. Første udfald fulgte, efter at hun blev svinet til i en debat af en ung muslim. Han lagde an på hende, men kaldte hende så for en beskidt lesbisk, da hun åbent præsenterede sig som homoseksuel.

Svaret fra Mila lød, at hans religion er noget lort, og at Koranen er fuld af had. Hun sluttede med at sige, at hun ville »stikke en finger i røvhullet på jeres Gud«.

Jeg håber, at du vil lide den værst tænkelige død, og hvis det ikke sker meget snart, gør jeg det selv.

N’Aissita – på internettet

Resultatet var en flodbølge på over 100.000 trusler om mord og voldtægt og anklager om racisme, der ændrede gymnasieelevens tilværelse formentlig for altid. Hun måtte forlade sit gymnasium og lever nu under konstant politibeskyttelse.

Men Mila-affæren udviklede sig også til en ophedet politisk debat i Frankrig om grænserne for ytringsfriheden og retten til blasfemi og til at kritisere og krænke en religion.

Forleden vendte affæren tilbage til overskrifterne ved indledningen af retssagen mod 13 personer mellem 18 og 30 år, der førte an i hetzen mod hende. Tre kvinder og 10 mænd fra hele Frankrig, muslimer, kristne og ateister, flertallet med rene straffeattester. Ingen af dem var kendt for at være fanatikere, men efter Milas udtalelser fór de til tasterne og sendte anonyme trusler.

»Fuck dig din elendige luder, jeg håber, at du vil lide den værst tænkelige død, og hvis det ikke sker meget snart, gør jeg det selv,« skrev f.eks. N’Aissita, en psykologistuderende muslimsk kvinde, der siden under afhøringerne fortrød sin sprogbrug.

Som flere af de øvrige risikerer hun op til tre års fængsel og godt 330.000 kr. i bøde for trusler på livet.

Denne tegning fra retssalen viser Mila i en rød bluse og de 13 anklagede for mordtrusler mod gymnasieeleven under førstedagen af retssagen i Paris. Foto: Benoit Peyrucq/AFP
Den franske gymnasieelev Mila med sin advokat, Richard Malka, der er kendt som en af forsvarerne for det satiriske magasin Charlie Hebdo i sagen om Muhammed-tegningerne. Foto: Bertrand Guay/AFP

Retssagen blev udsat til den 21. juni, fordi forsvarerne finder anklagerne overdrevent hårde og ude af trit med loven. Advokaten Marc Bailly siger til AFP, at anklagemyndighedens egentlige ærinde er at skabe reklame for en ny lov om chikane på nettet. Siden 2018 har Frankrig haft en lov om cyberchikane, der straffer personer, der er vidende om, at de deltager i et massivt angreb på et enkelt offer, uanset at angrebene ikke er koordineret.

Milas advokat, Richard Malka, der også forsvarede det satiriske ugeblad Charlie Hebdo i sagen om Muhammed-tegningerne, siger til Le Figaro, at det mest skræmmende er, at hverken de unges familier eller deres skoler har været i stand til at forklare de unge, at blasfemi ikke er racisme, og at man i Frankrig har lov til at kritisere religioner.

Macron forsvarer islamkritik

Sagen udløste en debat også internt i regeringen om, hvorvidt der er grænser for ytringsfriheden. Den stoppede, da præsident Macron den 30. januar i år på den årlige tegneseriefestival i Angouleme sagde:

»Vi er et land, hvor der er ytringsfrihed og en ret til karikaturtegninger og til blasfemi.«

Mens personligheder som filosoffen Alain Finkielkraut og politikeren Ségolène Royal beskyldte Mila for at mangle respekt, blev den franske venstrefløj og feministorganisationer beskyldt for at forholde sig tavse i debatten.

Mila flyttede i en tid til en militærskole, hvor hun kunne fortsætte sin skolegang, indtil hun igen vendte tilbage til sit hjem, hvor hun modtager fjernundervisning.

Under en sprogrejse til Malta i sommeren 2020 blev hun genkendt af en mand, der truede med at voldtage og kvæle hende. Hendes forældre anmeldte truslen, og manden fik en betinget dom. I oktober sidste år blev en 23-årig mand idømt tre års fængsel, heraf halvdelen betinget, for dødstrusler mod Mila.

Mila, der netop er fyldt 18 år, mødte op i retssalen på førstedagen. Hun erklærede, at frygten nu er flyttet over i den anden lejr, men at ingen ustraffet skal have lov til at chikanere andre.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.