FN-chef: Gaza-konflikt kan øge ekstremisme og forværre krise

Palæstinensisk udenrigsminister beskylder Israel for at begå krigsforbrydelser og have indført apartheid.

Artiklens øverste billede
- Kampene må stoppe omgående, siger FN's generalsekretær António Guterres. Foto: Fabrice Coffrini/AFP

Både palæstinensiske og israelske ledere bad FN’s Sikkerhedsråd om opbakning, da rådet søndag holdt sit tredje møde på en uge om konflikten i Mellemøsten.

Det var det første åbne møde. Men der var ikke umiddelbart tegn på, at medlemmerne af Sikkerhedsrådet kan blive enige om et tiltag.

Kina beskylder USA for at stå i vejen for en løsning.

- Desværre er det simpelthen på grund af ét lands obstruktion, at Sikkerhedsrådet ikke har kunnet tale med én stemme, siger Kinas udenrigsminister, Wang Yi.

USA’s præsident, Joe Biden, har gentagne gange sagt, at det er USA’s holdning, at Israel har ret til at forsvare sig selv.

To gange tidligere har USA været imod, at FN’s Sikkerhedsråd udsender en fælles erklæring om konflikten i Gaza.

Kinas udenrigsminister inviterer ved søndagens møde israelere og palæstinensere til at komme til Kina for at forhandle fred.

FN’s generalsekretær, António Guterres, indledte mødet med at fordømme blodsudgydelserne.

Han opfordrer militante palæstinensere til at stoppe med at skyde raketter mod Israel, og Israel til at stoppe de massive luftangreb mod Gaza.

- Kampene må stoppe omgående, siger Guterres.

- Det har potentiale til at udløse en ukontrollabel sikkerheds- og humanitær krise og yderligere styrke ekstremismen, ikke kun i det besatte palæstinensiske område og Israel, men i hele regionen, siger han.

Søndag siger palæstinensiske sundhedsmyndigheder, at mindst 192 mennesker er dræbt, siden Israel indledte luftangreb mod Gazastriben. Af dem er 55 børn.

Det får den palæstinensiske udenrigsminister, Riyad al-Maliki, til at beskylde Israel for at begå ”krigsforbrydelser” og have indført ”apartheid”.

- Gør noget nu for at stoppe aggressionen og angrebet mod vores folk, vores hjem, vores land. Gør noget nu, så friheden kan sejre, ikke apartheid, siger Maliki.

På israelsk side er ti mennesker dræbt af raketter fra det palæstinensiske område.

Israels ambassadør i FN, Gilad Erdan, siger, at Hamas’ angreb mod Israel var forberedt længe og handler om en intern magtkamp med det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden.

- Tror I virkelig, at denne ejendomsstrid er det, der fik Hamas til at indlede disse omfattende angreb mod det israelske folk, spørger han med henvisning til store palæstinensiske protester mod, at Israel vil sætte arabiske familier på gaden i Østjerusalem.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.