2010'erne ender som det varmeste årti nogensinde - og coronanedlukning har ikke kølet 2020 ned

I dag er der gået fem år, siden Paris-aftalen om at holde de globale temperaturstigninger under 2 graders celsius, og allerhelst 1,5 grader, under det førindustrielle niveau blev indgået.

Men december 2020 markerer også udgangen på et årti, der på globalt plan med al sandsynlighed kommer til at være det allervarmeste, der nogensinde er målt. Og isoleret står det med klimabriller heller ikke for godt til med temperaturstigningerne i år.

Sådan lyder de foreløbige konklusioner i en rapport, som World Meteorological Organization, WMO, udgiver ved udgangen af 2020. Og med blot to ugers tid tilbage af kalenderåret tør WMO godt drage konklusioner om både 2020 og det seneste årti.

Det skriver WMO i en pressemeddelelse.

»I år er det fem-årsjubilæet for klimaaftalen i Paris. Vi byder alle de seneste forpligtelser fra verdens regeringer til at reducere udledningen af drivhusgasser velkommen, for vi er i øjeblikket ikke på sporet, og flere bestræbelser er nødvendige,« siger WMO's generalsekretær, Petter Taalas, i pressemeddelelsen og kalder 2020 for »endnu et ekstraordinært år for vores klima«.

2020 og årene op til har på mange måder været en periode med historisk politisk fokus på klimaforandringerne - og ikke mindst på at bekæmpe dem. Ved folketingsvalget i 2019 placerede vælgerne klimaet allerøverst på den politiske dagsorden, og i år fik vi en bredt vedtaget klimalov, der stadfæster et dansk mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. senest i år 2030.

Netop i denne uge vedtog EU's stats- og regeringschefer ligeledes en aftale om et nyt klimamål for hele unionen: I 2030 skal CO₂-udledningen være bragt ned med mindst 55 procent.

Men måler man fra netop 2015, hvor Paris-aftalen blev indgået, kommer de politiske intentioner og aftaler i 2020 på bagkant af en periode, hvor den globale temperatur har nået hidtil usete højder.

World Meteorological Organization konkluderer ved udgangen af årtiet, at årene siden 2015 er de seks varmeste, der nogensinde er målt - herunder altså 2020. Samlet set bliver perioden 2011 til 2020 også det varmeste årti nogensinde på kloden.

»Den gennemsnitlige globale temperatur i 2020 ser ud til at blive omkring 1,2 grader over det preindustrielle niveau. Der er mindst en femtedels sandsynlighed for, at niveauet midlertidigt kan have oversteget 1,5 grader, når vi når 2024,« siger generalsekretær i WMO, Petteri Taalas, i pressemeddelelsen.

Kigger man særskilt på 2020, er det iøjnefaldende, at det er blandt de tre varmeste år nogensinde, for de varmeste år plejer at blive målt i et sammenfald med en kraftig tilstedeværelse af vejrfænomenet El Niño - men det er ikke tilfældet i år.

Det omvendte fænomen - La Niña - har en nedkølende effekt på de globale temperaturer. Det oplever vi lige nu - men det har ikke givet mærkbare udslag i 2020's temperaturer.

»I rekordvarme år har der sædvanligvis været et sammenfald med en kraftig El Niño, som vi for eksempel så i 2016. Lige nu oplever vi La Niña, som har en nedkølende effekt på de globale temperaturer, men det har ikke været tilstrækkeligt til at bremse dette års varme. På trods af de aktuelle La Niña-forhold har dette år (2020, red.) allerede vist en temperatur tæt på rekorden, og som er sammenlignelig med den nuværende rekord fra 2016,« siger Pettera Taalas i pressemeddelelsen.

I løbet af 2020 har flere spekuleret i, om coronakrisens begrænsning på CO₂-forurenende aktiviteter, f.eks. den kraftigt begrænsede flytrafik, ville få indflydelse på den globale opvarmning. Men sådan ser det ikke ud til at blive, skal man tro konklusionerne fra WMO.

»På trods af covid-19-nedlukningen er koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren fortsat med at stige, hvilket betyder yderligere opvarmning i mange kommende generationer, fordi CO₂ har en lang levetid i atmosfæren,« lyder det i rapporten fra WMO.

Mens temperaturen ifølge WMO stiger trods coronanedlukninger, peger forskningssamarbejdet Global Carbon Project på, at CO₂-udslippet er faldet.