Erdogan anklager Vesten for at igangsætte et korstog

Den tyrkiske præsident kalder det en æressag at forsvare profeten Muhammed.

Artiklens øverste billede
Præsident Recep Tayyip Erdogan møder torsdag medlemmer af sit parti, AK, i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Foto: Murat Cetinmuhurdar/Ppo/Reuters

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger i en tale onsdag, at de vestlige lande er i gang med at ”genoptage korstoget”.

Det hævder han, mens en strid mellem Tyrkiet og Frankrig om tegninger af profeten Muhammed fortsætter.

I talen, som han holder for medlemmer af sit parti, AK, kalder han det ”en æressag” at stå op imod angreb på profeten.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tidligere sagt, at han ikke vil fordømme dem, der offentliggør karikaturtegninger af Muhammed. Det er en sag om ytringsfrihed.

Det kommer efter en fornyet debat om fransk politik vis a vis muslimer.

Det er en reaktion på et brutalt drab tidligere på måneden på en skolelærer i Paris. Han tilbød under et skoleforløb om ytringsfrihed sine elever at se karikaturtegninger af profeten. Men de kunne også lade være.

Det førte til grove udfald fra radikale muslimer mod læreren. Blandt andet på de sociale medier. Og det fik en fatal konsekvens.

Drabsmanden var en 18-årig tjetjensk islamist.

Tegninger fra satiremagasinet Charlie Hebdo er ved den lejlighed igen bragt i flere franske medier.

Forsiden af Charlie Hebdo har en satiretegning af den tyrkiske præsident Erdogan. Tegning: Charlie Hebdo

Erdogans kontor meddeler, at Tyrkiet er klar til at svare igen på tegningen ”juridisk og diplomatisk”.

- Jeg behøver ikke at sige noget til de slyngler, som fornærmer min elskede profet på en sådan måde, siger han til sine partimedlemmer.

Men tegningerne af Muhammed er kun den ene anledning til det forværrede forhold mellem Tyrkiet og Frankrig.

Macron har støttet Cypern og Grækenland i en strid med Tyrkiet om søterritorier. Både Tyrkiet og Frankrig har spillet med de militære muskler ved at lade krigsfartøjer operere i de omstridte farvande.

Erdogan støtter en kampagne, der har bredt sig i Mellemøsten, til at boykotte franske varer.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.