Titusinder går på gaden i Bangladesh i protest mod Macron

Muhammedtegninger er i centrum for opfordringer i lande med muslimsk flertal til at boykotte franske varer.

Artiklens øverste billede
Ifølge politiet i Bangladesh demonstrerer 40.000 mennesker i hovedstaden Dhaka mod Frankrig og præsidnet Emmanuel Macron, der anklages for at være antimuslimske. Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix

Titusinder af mennesker er tirsdag på gaden i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. De demonstrerer mod Frankrig for i tegninger at besudle profeten Muhammed.

Folkemængden opfordrer til at boykotte franske varer. Demonstranterne brænder samtidig en figur af, som skal ligne præsident Emmanuel Macron.

Fra andre steder i den muslimske verden lyder der tirsdag nye krav om en boykot af Frankrig.

Ifølge politiet i Bangladesh deltager 40.000 mennesker i demonstrationen i Dhaka, der er organiseret af et islamisk parti.

Men folk blev stoppet af betjente i kampudstyr, før de nåede helt frem til den franske ambassade i byen.

I centrum står karikaturtegninger af Muhammed. De er senest blevet gengivet i flere franske medier efter flere alvorlige terrorhandlinger i landet.

De seneste dage er franske varer flere steder i den arabiske verden taget væk fra butikkernes hylder.

Præsident Macron har sagt, at han ”ikke vil tage afstand til karikaturtegningerne”.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har stillet sig i spidsen for en kampagne mod Frankrig. Han sagde i weekenden, at Macron burde ”mentalundersøges”.

Frankrigs ambassadør i Iran er tirsdag kaldt til udenrigsministeriet i Teheran for at modtage en reprimande. Det samme skete dagen før i Pakistan. Også fra Saudi-Arabien lyder der kritik.

- Kongedømmet Saudi-Arabien afviser ethvert forsøg på at sammenkæde islam med terrorisme, lyder det tirsdag i en erklæring fra Riyadh.

Macron har reageret på to alvorlige hændelser i Frankrig. Senest en 18-årig tjetjensk islamists halshugning af en skolelærer i Paris.

Læreren viste under et undervisningsforløb om ytringsfrihed tegninger af Muhammed. Det var valgfrit, om eleverne ville deltage i forløbet.

I september blev to personer hårdt såret i Paris. De blev angrebet ved en ejendom, hvor det satiriske magasin Charlie Hebdo tidligere holdt til. En 18-årig pakistaner er anholdt og sigtet for drab.

Charlie Hebdo har tidligere publicerede tegninger af Muhammed. Bladet blev i 2015 angrebet af islamister. De myrdede 12 af bladets medarbejdere.

Macron har svoret at ville gribe hårdere ind over for ekstremister. Han vil kræve, at imamer i fremtiden skal være uddannet i Frankrig.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.