USA har godkendt salg af missiler til Taiwan for milliarder

Et salg af våben for i alt 1,8 milliarder dollar til Taiwan er godkendt af USA's udenrigsministerium.

Artiklens øverste billede
USA mener, at Taiwan skal styrke sit militær i lyset af stigende pres fra Kina. Her ses militærfly fra Taiwan og Kina. Arkivfoto: Handout/Ritzau Scanpix

USA har godkendt et muligt salg af avancerede jord-til-luft-missiler til Taiwan til en samlet værdi på én milliard dollar (6,28 milliarder kroner, red.).

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Dette foreslåede salg tjener USA's nationale, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser, fordi det understøtter modtagerens fortsatte forsøg på at modernisere dets væbnede styrker og på at have en troværdig evne til at forsvare sig, hedder det i en meddelelse fra ministeriet.

Udover missilerne har ministeriet sagt godt for salg af yderligere to våbensystemer til Taiwan. Den samlede værdi af de tre våbenpakker er på 1,8 milliarder dollar.

Taiwan har siden 1949 haft en selvstændig regering, men Kina anser den demokratisk ledede ø for at være en del at sit territorie.

Det seneste år har styret i Kina øget presset på Taiwan ifølge AFP. Overvågnings- og kampfly fra Kina har bevæget sig ind i Taiwans luftrum, og krigsskibe fra Kina har sejlet tæt på Taiwans maritime grænser.

USA anser Taiwan som en vigtig demokratisk "forpost", og den amerikanske regering er lovmæssigt forpligtet til at forsyne Taiwan med midler til at kunne forsvare sig selv. Det skriver Reuters.

Kina bryder sig ikke om, at USA hjælper Taiwan med at styrke sit militær.

I sidste uge meddelte Kinas udenrigsministerium, at USA's våbensalg var et anslag både mod Kinas suverænitet og sikkerhedsinteresser.

Ministeriet opfordrede USA til at aflyse det planlagte salg og advarede om, at Kina "vil komme med et legitimt og nødvendigt modsvar i henhold til, hvordan situationen udvikler sig".

I opløbet til præsidentvalget i USA den 3. november har præsident Donald Trump slået på en hård tilgang til Kina som et af sine udenrigspolitiske hovedtemaer, skriver Reuters.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.