Fortsæt til indhold
International

Krav om mundbind vokser i flere europæiske lande

Ansigtsmasker er en politisk rød klud i USA’s kulturkrig. I Europa kan det blive et krav at dække munden.

SAN FRANCISCO/PARIS

Da den amerikanske supermarkedskæde Costco i sidste uge besluttede at nægte adgang for kunder uden mundbind, dukkede de første vrede reaktioner hurtigt frem på de sociale medier.

Kæden blev beskyldt for at »undergrave amerikanske værdier«, »normalisere frygt« og »misbruge sin magt«. Flere truede med boykot, mens andre tog kæden i forsvar.