Lig fra flystyrt sendt ud af Iran - men vil præstestyret også aflevere de sorte bokse?

Efter en udmelding om det modsatte lørdag, afviser iransk chef for undersøgelse af dødeligt flystyrt nu alligevel at sende sorte bokse ud af landet.

En ceremoni var forberedt for at tage imod kisterne på landingsbanen i Kiev. Video: Reuters

Søndag morgen stod Ukraines præsident Volodimir Zelenskij klædt i sort og med blikket rettet stift frem for sig i Kiev Lufthavn, mens bugen gik op på et fragtfly.

Flyet havde taget den samme rute til Kiev fra Teheran, som passagerflyet 752 fra ukrainske International Airlines skulle have fulgt 11 dage før.

Fly 752 nåede dog aldrig mere end få kilometer væk fra den iranske hovedstad, før end katastrofen skete. Flyet blev skudt ned af iranske antiluftskytsmissiler.

De 176 ombordværende blev dræbt. Heraf var 11 ukrainere.

Det var disse 11, Volodomir Zelenskij og en øvrig mørkklædt skare søndag tog imod på landingsbanen i Kiev. Én ad gangen blev de dødes kister båret ud af flyet svøbt i ukrainske flag og ledsaget de sidste meter til de ventende ligvogne af gennemtrængende toner fra en trommeslager og en trompetist.

Søndag var også dagen, de iranske myndigheder igen udtalte sig om efterforskningen af nedskydningen.

Præstestyret har erkendt dets skyld, men især Sverige, Canada, Ukraine, Afghanistan, Tyskland og Storbritannien, som alle har ofre i styrtet, presser endnu hårdt på for en tilbundsgående undersøgelse af alle omstændigheder.

En afgørende del af undersøgelsen består i at analysere indholdet af 752’s sorte bokse.

Disse har dog været et af de mest omstridte elementer indtil nu, fordi Iran har nægtet at overlade dem til andre.

Derfor vakte det opsigt, da det semi-statsdrevne nyhedsbureau Tasnim lørdag citerede Hassan Rezaifar fra landets havarikommission, for at man ville sende de sorte bokse til Ukraine for at blive anlyseret af ukrainske, canadiske og amerikanske eksperter.

Straks efter kisternes ankomst blev der afholdt en mindeceremoni. REUTERS/Gleb Garanich

Ansporet af den udmelding kunne man have troet, at de sorte bokse ville være blevet sendt søndag.

Men på landingsbanen i Kiev var det blot fyldte kister, der blev båret ud, inden fragtflyets klap atter blev lukket i.

Tidligere søndag morgen var Hassan Rezaifar da også kommet med en kontramelding på lørdagens historie.

»Vi forsøger at aflæse de sorte bokse her i Iran. Ellers er vores muligheder Ukraine eller Frankrig, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning om at sende dem til et andet land,« lyder det således nu fra Rezaifar til det statsdrevne nyhedsbureau IRNA.

Den nye udmelding kommer, på trods af at Canadas premierminister Justin Trudeau så sent som fredag sagde, at Iran bør sende de sorte bokse til Frankrig for analyse.

Frankrig er ifølge Trudeau et af de få lande, der har kapaciteten til at afkode registreringer i fly og cockpit. Og premierministeren fortalte ved samme lejlighed, at de sorte bokse fra det ukrainske fly er svært ødelagte.

Ukraine og Zelenskij har tidligere sagt tydeligt, at man forventer, at Iran giver de sorte bokse fra sig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.