Salvinis højrefløj vandt stort i Italien

Matteo Salvinis Lega blev den store vinder i Italien, hvor mere end hver tredje stemte på den yderste højrefløj. Regeringspartneren Femstjernebevægelsen fik et vælgersmæk og blev mindre end centrum-venstre partiet PD.

Artiklens øverste billede
Matteo Salvini, leder af Lega og Italiens vicepremierminister, kyssede korsets og takkede for, at hans parti blev Italiens største ved valget til Europa-Parlamentet. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters

Matteo Salvini kyssede korset og stillede op med et håndskrevet skilt ved siden af sin Trump-kasket, da han takkede for, at hver tredje italiener havde sat kryds ved Lega. »Italiens største parti. TAK,« stod på det skilt, som en storsmilende vicepremierminister holdt frem. Også Fratelli d’Italia ( Italiens brødre) kunne notere en fremgang og det gør den EU-og indvandrerkritiske fløj til Italiens helt store vinder. Til sammen fik de over 40 pct. af stemmerne. Nogen lunde samme resultat, som centrum-venstre partiet Partito Democratico (PD) høstede ved valget for fem år siden.

Nu kan PD, som er ved at bygge sig selv op efter valgnederlaget for et år siden, glæde sig over, at det med 22,8 pct. af stemmerne i det mindste ligger højere end Femstjernebevægelsen. Komikeren Beppe Grillos parti, som fik 32,7 pct. af stemmerne ved parlamentsvalget i foråret 2018, ligger nu til ca. 17 pct. Partiet, som sidder på premierministerposten, står dermed betydelig svækket over for Lega i de regeringskriser, som jævnligt opstår.

Folket er med os og nu gør vi, som vi siger.

Matteo Salvini.

»Vi er blevet straffet, især i Syditalien, nu må vi bøje hovedet og arbejde,« lød kommentaren fra Luigi Di Maio, vicepremierminister og partiets leder, som betonede, at det ikke ville rokke sig fra posten.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

I Legas lejr mente man til gengæld, at nu er der ikke længere tvivl om, hvem italienerne ønsker som leder.

»Folket er med os og nu gør vi, som vi siger,« lød det fra indenrigsministeren til dagbladet La Repubblica.

Regeringen strides blandt andet om, hvorvidt Italien skal indføre flad skat, som Lega gik til valg på, og dermed løbe risikoen for endnu engang at udforme en finanslov, som bryder de økonomiske kriterier, som euro-landene er blevet enige om.

Silvio Berlusconis Forza Italia, som er med i den europæiske konservative gruppe, gik også tilbage. Fra 16,8 pct. ved forrige valg til Europa-Parlamentet til nu ca 9. pct. Han kan ifølge dagbladet Corriere della Sera blive en sten i skoen for Salvinis drømme om at presse regeringsparteren ud i et hurtigt nyvalg og overtage regeringsmagten i Italien. Salvini har nemlig brug for sin gamle allierede for at kunne samle støtte fra højrefløjen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen