Fortsæt til indhold
International

Lønnen trak litauisk metalstøber til Danmark – nu har hjemlandet brug for ham

De seneste 15 år har en folkevandring fra Øst- til Vesteuropa skabt massive problemer i de lande, som arbejdskraften forlader. Den frie bevægelighed gør det svært at forhindre, men i Litauen forsøger ”den danske borgmester” at gå nye veje.

Skævinge/Tauragé, Litauen/Bruxelles

I midten af kontrolleret kaos står Marius Droba koncentreret og støber aluminiumsemner, mens maskinerne kører på højtryk omkring ham.

Med høreværn om ørerne og sved på panden hælder den 39-årige litauer syntetisk sand ned i en støbeform, inden han presser det sammen med et værktøj, der minder om et håndholdt trykluftsbor.