Theresa May får opbakning i parlamentet: Vil genforhandle skilsmisse med EU

LONDON/SAN FRANCISCO

Med bare 59 dage til brexit kastede premierminister Theresa May sig tirsdag ud i et vildt forsøg på at redde sin brexit-aftale.

Det skal ske ved at genåbne skilsmisseforhandlingerne med EU, hvilket sætter hende på en direkte kollisionskurs med Bruxelles.

Mays kovending kom netop, som det britiske underhus tirsdag aften stemte om en lang række ændringsforslag til hendes brexit-køreplan, efter at hendes exit-aftale med EU tidligere på måneden blev stemt ned med et historisk og ydmygende, stort flertal.

For en gang skyld havde den britiske regeringsleder dog medvind.

Med stemmerne 321 mod 298 vendte Underhuset tommelfingeren ned til et forslag, som ville have givet parlamentet magt til at beordre Downing Street til at forsinke brexit for at undgå en kaotisk exit. Det ville have svækket Mays kontrol over processen.

Underhuset støttede til gengæld en mere uforpligtende hensigtserklæring om, at briterne ikke skal forlade EU uden en aftale.

Med stemmerne 317 mod 301 bakkede parlamentet også op om et forslag, som krævede det såkaldte nordirske bagstop genforhandlet. Det lægger sig op af Mays eget udspil.

»I aften har et flertal at de højtærede medlemmer sagt, at de vil støtte en aftale med et ændret bagstop,« sagde May efterfølgende: »Det står nu klart, at der er en rute til at sikre opbakningen fra en væsentlig og et holdbart flertal i dette hus til at forlade EU med en aftale.«

May har ellers tidligere fastholdt, at det var umuligt at genåbne skilsmisseaftalen. Nu vil May ikke bare pille lidt ved kanterne. Hun vil have hele bagstoppet - den mest kontroversielle del af aftalen - ændret.

Det uløste straks negative reaktioner. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advarede om, at Storbritannien allerede har fået den bedst mulige aftale. Talsmand til EU’s præsident Donald Tusk sagde, at »udtrædelsesaftalen ikke er åben for genforhandlinger.«

Situationen taget i betragtning var premierministeren bemærkelsesværdig selvsikker og fremstod i Underhussalen, som om hun selv troede på planen. Hun havde overskud til at sende flere skarpe, verbale pile af sted mod oppositionsleder Jeremy Corbyn i den anden side af salen. Hun forsikrede også et proppet og højrøstet Underhus om, at hun ikke vil lade sig spise af med politiske løfter.

»Det er ikke en yderligere udveksling af breve, men en betydelig og juridisk bindende ændring til tilbagetrækningsaftalen (brexit-aftalen, red.),« lød det fra May, der var iklædt sit signaturtøj, en blazerjakke og en tung halskæde.

Bagstoppet er en kompliceret størrelse. Den er lavet med henblik på at holde grænsen mellem det britiske Nordirland og EU-landet Irland åben efter brexit. Men den indebærer, at Storbritannien skal fortsætte med at følge EU’s regler på en lang række områder. Storbritannien kan ikke egenhændigt komme ud af ordningen, og det har fået brexit-tilhængere til at frygte, at bagstoppet vil ende med at blive permanent.

Theresa May har tidligere sagt, at bagstoppet ikke var hendes kop te, men at det var et nødvendigt og uundgåeligt kompromis. Nu mener hun, at det er muligt at ændre, selvom hun erkendte, at det er »et træk, der er begrænset appetit for blandt vores europæiske partnere.«

Anslag til enighed

Mays selvtillid kom formentlig af, at der for første gang er anslag til noget, der ligner en lille smule enighed på de konservative bænke i Underhuset. EU-modstandere og -tilhængere i partiet har strikket et kompromis sammen kaldet Malthouse-kompromisset (efter parlamentsmedlem Kit Malthouse).

Det er umanerligt indviklet, men vil i korthed betyde, at effekterne af brexit først træder i kraft i slutningen af 2021. Bagstoppet afmonteres, og i stedet forsøger man i de kommende år at finde alternative løsninger. Hvilke bliver ikke specificeret, men hvis det alligevel ender med en ”no deal”, bliver det ikke fra den 29. marts i år som planlagt, men også først 2021, hvilket vil give mere tid til forberedelse. Briterne fortsætter med at betale til EU-budgettet indtil da.

Malthouse-kompromisset er en af de ting, May måske vil foreslå EU. Andre muligheder er lidt mere ligefremme: Sætte en udløbsdato på bagstoppet eller give Storbritannien ”nøglerne,” så briterne egenhændigt kan forlade ordningen, hvis de vil.

Theresa May gav den 13. februar som en mulig dato for en ny afstemning i Underhuset om hendes brexit-aftale, inklusive ændringer.

Labours leder, Jeremy Corbyn, var mildt sagt skeptisk:

»Beder premierministeren seriøst huset om at vente til den 13. februar og sætte sin lid til, at hun på et par uger kan klare forhandlinger, som hun er mislykkedes med i to år?« spurgte han iført mørkt jakkesæt og slips i den røde partifarve.

Corbyn vil i stedet have en toldunion med EU. Det fik May til at rejse sig op midt i hans tale og bede om ordet. Hun stillede nogle konkrete og detaljerede spørgsmål til, hvad Labours toldunion så skulle indeholde, f.eks. om statsstøtteregler og ydre toldmur.

Jeremy Corbyn gled udenom og sagde blot, at det skulle være en »inkluderende« toldunion, som beskyttede job.

En løs omgang

Theresa May angreb ham også for ikke at ville mødes med hende for at finde en tværpolitisk brexit-kompromis, når han nu tidligere i sin karriere havde været »villig til at mødes med både Hamas, Hizbollah og IRA«. Hun karakteriserede også Labours plan for at håndtere brexit som en løs omgang: »Tja, hvad er svaret? Lad os have lidt flere afstemninger i fremtiden, muligvis, måske, hvis vi tror at det måske kan være brugbart på et tidspunkt«

Tirsdagens debat var affødt af Mays sviende nederlag i Underhuset for et par uger siden, da 432 mod 202 stemte imod hendes brexit-aftale med EU.

Hun blev tvunget til at holde en tale for parlamentet om, hvordan hun planlagde at få brexit igennem. Det var den plan, som Underhuset stemte om tirsdag.