Fortsæt til indhold
International

Den tidligere banelegende og cykelrytter Gert Frank er død

Den tidligere danske cykelrytter og legende i seksdagesløb Gert Frank blev 62 år.

Den tidligere OL-bronzemedaljevinder Gert Frank er sovet stille ind.

Det meddelte hans søn Martin Frank søndag på Facebook.

»Det er med stor sorg, at jeg kan meddele at min far Gert Frank er sovet stille ind. Ære være hans minde,« skriver han.

Gert Frank blev for kort tid siden ramt af en blodprop i hjertet, skriver Politiken. Han var blevet udskrevet fra hospitalet og sov efterfølgende ind i sit hjem natten mellem fredag og lørdag.

Gert Frank var professionel dansk cykelrytter, som især havde succes i seksdagesløb 1980’erne. Hans succes på de to dæk indebar bl.a., at han som kun 20-årig sammen med sine danske cykelkammerater tilbagelagde 100 km og efterfølgende kunne hænge en bronzemedalje om halsen ved OL i Montreal i 1976.

https://www.facebook.com/martin.frank.545/posts/10216129304283451

Siden da har Gert Frank i perioden fra 1977 til 1986 vundet i alt 20 6-dagesløb. Han er dermed den næstmest vindende dansker på alverdens 6-dagesbaner.

Gert Frank har bl.a. cyklet for Skive CK og Århus CK. Arkivfoto: Mogens Ladegaard

Som raktion på den triste nyhed skriver flere, at Gert Frank var en legende. Han er også tidligere af flere prominente cykelryttere ligeledes blevet anerkendt for sit talent for cykling.

»Det er en meget trist besked. Jeg har altid haft det godt med ham lige siden, at jeg mødte ham og tog mig af ham som helt ung. Han var fantastisk både på landevejen og banen. Helt frem til at han mistede gnisten, havde han en fantastisk karriere især indenfor seksdagesløb. Jeg var så heldig at have ham som makker både på tandem og til sekdagesløb, selvom jeg ikke var lige så god som ham,« siger den tredobbelte verdensmester og århusianske banerytter Niels Fredborg.

Han beskriver Gert Frank som en dejlig kammerat og lidt af en drengerøv, der altid kunne løfte humøret.

»Jeg havde det bedste indtryk af ham og havde håbet, at han havde fået lov at blive noget ældre. Æret være hans minde. Jeg håber at hans pårørende kommer godt videre,« siger Niels Fredberg.

Den professionelle cykelrytter Michael Rasmussen, også kaldet ”kyllingen”, har også udtrykt sin sorg over Gert Franks død.

»Mit første og største banecyklingsidol Gert Frank er desværre ikke i blandt os længere,« skriver han i et opslag på Facebook, hvor han beskriver Gert Frank som sin drivkraft til sin egen karriere.

»En af dansk banecyklings allerstørste har sagt alt for tidligt farvel. Æret være Gert Franks minde,« skriver han.

https://www.facebook.com/michael.rasmussen.3720/posts/10218449545498226

Gert Frank har bl.a. cyklet for Skive CK og Århus. I 1986 stoppede han cykelkarrieren efter i en alder af 30 år at have ræset banerne tynde efter hele 143 seksdagesløb. Lysten var forsvundet, og han ville prøve noget nyt.

Siden da har han ejet en cykkelforretning i København og været indkøbschef i en edb-virksomhed.

Til marts ville han være fyldt 63 år.