Både ja- og nejsiden hamrer løs på følelserne i spørgsmålet om abort
Der slås på følelserne før fredagens historiske folkeafstemning om at tillade abort i det katolske Irland. Med fosterdukker og valgplakater af børn med Downs syndrom forsøger nej-siden at bevare det nuværende forbud, mens ja-siden taler om kvinder i krise, incest, voldtægt og blodige hjemmeaborter.
DUBLIN — Fra sin kørestol rækker Tony Barry foldere ud til de forbipasserende på O’Connell Street midt i Dublin.
»Stem nej,« opfordrer pjecerne. Nej til at ændre den irske abortlovgivning.
»Det er personligt for mig,« siger han om fredagens folkeafstemning.
Jeg har været i London flere gange, og folk stirrer mere på mig dér, end de gør her i Dublin.Tony Barry, handicappet abortmodstander
Åbnes der først for abort, frygter han, at det vil blive tilladt i flere og flere tilfælde, så man…