Fortsæt til indhold
International

Putin: Russiske virksomheder skal være klar til at skifte til militærproduktion

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ønsker at forbedre militæret, og landets virksomheder skal være klar til at deltage i oprustningen.

Russiske virksomheder skal til en hver tid være forberedt på at skifte produktion til militære behov.

Sådan lød beskeden fra Vladimir Putin ved en konference for militærledere i den russiske by Sotji, der blev afholdt onsdag. Det skriver nyhedsmediet Independent.co.

Både den tyrkiske præsident Erdogan og Irans præsident Rouhani deltog i mødet, der drejede sig om håndteringen af det krigshærgede Syrien.

»Vores økonomiske evne til at øge militærproduktion og tjenester på et hvert givent tidspunkt, er et af de vigtigste aspekter i militær sikkerhed. Til det formål bør alle strategiske større virksomheder være klar, uanset ejeren,« forklarede den russiske præsident.

Ifølge den britiske nyhedsmedie gav Putin allerede tirsdag udtryk for, at den russiske hær skal opruste og forbedres:

»Vores hær og flåde skal have det allerbedste udstyr - bedre end udenlandske rivaler,« sagde han og fortsatte: »Hvis vi skal vinde skal vi blive bedre.«

Siden krigen i Georgien i 2008 har det russiske militær været igennem en omfattende modernisering, og budgettet til udstyr er øget væsentligt, skriver Indepentent.