Den muslimske ungdom svarer Uffe Østergård: »Assimilation er fuldstændig udelukket«

Vores efterliv ikke er noget, vi tør satse for en midlertidig anerkendelse i det verdslige liv, lyder det fra Muslimsk Ungdom i Danmark.

Artiklens øverste billede
Professor Uffe Østergård er i tvivl, om man skal kræve assimilation, når det gælder ydre symboler som f.eks. tørklæde. Arkivfoto: Finn Frandsen

»Assimilation er fuldstændig udelukket. Den muslimske ungdom vil ikke gennemgå en lutheransk kompromisløsning i Europa, på samme måde som du i indlægget nævner, at jøderne i Danmark har gjort.«

Sådan lyder det fra organisationen Muslimsk Ungdom i Danmark, der nu på sin hjemmeside svarer på historikeren Uffe Østergårds udtalelser om, at assimilation er nødvendigt.

I en artikel i Jyllands-Posten den 12/09 argumenterede han nemlig for, at »vi skal turde tale om - og kræve - at indvandrere assimilerer sig for at leve i Danmark.«

Han mener, at muslimer bør se mod jødernes succes med at lade sig assimilere.

»Jøderne er blevet kulturelt assimileret i det danske samfund, de stiller i dag ikke særlige krav, selvom mange af dem har beholdt deres religion. Og tænk på, at vi i dag alle er blevet sprogligt assimileret, idet vi har lagt vores dialekter fra os for at leve op til kravet om at tale rigsdansk. Det er den samme bevægelse, vi har brug for, at der sker med indvandrere i dag,« lød det fra Uffe Østergård i artiklen i Jyllands-Posten.

Men den udtalelse er Muslimsk Ungdom i Danmark meget kritiske overfor. De mener, at historikerens udmelding er irrationel og kritisabel.

Er du villig til at møde de mennesker, du adresserer? Vi inviterer til en åben, saglig debat, hvor emnet kan vendes og drejes, og hvor alle på lige vilkår kan argumentere for deres sag

Muslimsk Ungdom i Danmark

»Islam er et livssyn, som åbner vej for forskellighed. Det er nemlig ikke islamisk skik at påtvinge andre bestemte værdier, så mens det må siges at være din foretrukne tilgang, kære professor, er det noget, vi som muslimer tager stærkt afstand fra,« lyder det i indlægget fra Muslimsk Ungdom i Danmark.

Uffe Østergård sagde i artiklen, at han har »forladt integrationsholdet,« og i stedet er skiftet over til »assimilationsholdet«. Han mener, at Danmark er en homogen nationalstat, og at assimilation af indvandrere er en nødvendighed.

»Indvandrere må indse, at de har pligt til at bidrage til samfundet og fællesskabet - de har ikke kun rettigheder, og at de ser arbejdet som livets mening. De skal tro på staten og på folket,« sagde han i artiklen Jyllands-Posten.

Men Muslimsk Ungdom i Danmark har ikke tænkt sig at lade sig assimilere i samme grad som historikeren nævner, at jøderne har gjort det.

»Det nægter vi af den simple årsag, at vores efterliv ikke er noget, vi tør satse for en midlertidig anerkendelse i det verdslige liv. Vi kan ikke tale på vegne af andre religiøse befolkningsgrupper, men Islam er et komplet livssystem, hvor samfund og spiritualitet er to sider af samme mønt og ikke til at adskille,« lyder det i svaret.

Organisationen slår fast, at den ikke kun taler på vegne af dens 500 medlemmer, men på vegne af muslimer i hele landet.

»Vi er ikke fremmede indvandrere i Danmark, men født og opvokset her på lige fod med andre etniske danskere og har derfor retten til at definere landets værdier - på lige fod med andre danske ikke-muslimer. Vi mener ikke, at succeskriteriet for muslimer i Danmark er, at de skal give afkald på deres værdier, men mener tværtimod, at disse værdier kan bidrage til et bedre Danmark,« lyder det.

Så organisationen opfordrer til, at man »på begge sider af spektret« kommer med løsningsforslag med en direkte opfordring til Uffe Østergård.

»Er du villig til at møde de mennesker, du adresserer? Vi inviterer til en åben, saglig debat, hvor emnet kan vendes og drejes, og hvor alle på lige vilkår kan argumentere for deres sag. Er du villig til at indgå i denne dialog?,« afsluttes indlægget.

Muslimer i Danmark er en muslimsk ungdomsforening, der hovedsageligt består af unge muslimer, som er inspireret af den muslimske tro.

Organisationens mål er at »vejlede og motivere unge muslimer til at blive velfungerende borgere, som deltager aktivt i det danske samfund, men som samtidig har en sand islamisk forståelse.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.