Fortsæt til indhold
Indland

København vil bekæmpe kriminelle bander med fri hash

Socialborgmester tror på et hashforsøg »i løbet af nogle år«. Hash-ekspert er ikke enig, og politiformand kalder forslag om fri hash for naivt.

Mens kuglerne flyver i København, og bandekrigen fortsat rammer tilfældige borgere i hovedstaden, genåbner sæsonen for debatten om fri hash og legal hash.

Liberal Alliance (LA) gentager ønsket om at legalisere hash, og Københavns Kommune er klar til at genfremsætte forslaget om et treårigt forsøg med udsalg af hash fra kommunale boder i hovedstaden.