DF til Løkke: Opgiv udspil med lettelser i topskatten

Liberal Alliance opfordrer regeringen til at sidde DF-formandens opfordring overhørig.

Artiklens øverste billede
Regeringen bør koncentrere sig om ting, der er større sandsynlighed for, at vi kan blive enige om, siger Kristian Thulesen Dahl. Foto: Tariq Mikkel Khan

Allerede uger inden regeringen præsenterer sit udspil til skattelettelser til folk i arbejde, forsøger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, nu definitivt at lukke enhver debat om lettelser i topskatten.

Fra partiets sommergruppemøde i Sorø anbefaler han på det kraftigste, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opgiver at sænke topskatten.

»Jeg opfordrer nu regeringen til at tage spørgsmålet om topskattelettelser af bordet. I stedet bør regeringen koncentrere sig om ting, der er større sandsynlighed for, at vi kan blive enige om,« siger Thulesen Dahl.

Hvis regeringen holder fast i, at »markant færre skal betale topskat«, som det hedder i regeringsgrundlaget, frygter han, at også dette efterår ender uden større politiske resultater.

»Der er en stor sandsynlighed for, at vi ikke vil kunne nå i mål med en aftale, der har det element i sig,« siger han.

Sidste efterår betød en stålsat uenighed om topskat, at Venstre-regeringen måtte kaste håndklædet i ringen, udskyde en skattereform og i stedet invitere Liberal Alliance og De Konservative ind i regeringskontorerne.

Hos Liberal Alliance, der har kæmpet mest indædt for lettelser i topskatten, er der stor skuffelse over Dansk Folkepartis udmelding.

Men partiets finansordfører opfordrer regeringen til at sidde opfordringen fra støttepartiet overhørig.

»Regeringen skal lede landet, og derfor bør den spille ud med, hvad der er bedst for Danmark. Og det betyder også lettelser i topskatten,« siger Joachim B. Olsen (LA) og fortsætter:

»Jeg tror stadig, at der er ting, der er vigtigere for Dansk Folkeparti end at forhindre, at topskatten bliver sænket.«

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, maner til ro og beder alle afvente regeringens udspil, der ventes at blive præsenteret sidst i august i forbindelse med et udspil til finansloven.

»Det er velkendt og helt legitimt, at Dansk Folkeparti ikke er begejstret for at sænke topskatten. Tilsvarende er det også velkendt, at vi gerne vil skrue ned for skatten. Særligt den i den lave ende af indkomstskalaen, men også så færre betaler topskat,« siger Ellemann-Jensen.

Kristian Thulesen Dahl slår dog fast, at partiet stadig møder op til forhandlinger, selv hvis regeringen skulle vælge at præsentere et skatteudspil, der på trods af den klare opfordring indholder tiltag om topskatten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.