Politiet ledte efter ældre mand, der afleverede historiske våben - nu er han blevet fundet
Manden henvendte sig selv til politiets servicecenter.
Det er egentlig forudsætningen for frit lejde, at borgerne kan henvende sig anonymt til politiet, som det er tilfældet med indlevering af våben i hele juni.
Alligevel tiltrak én person sig politiets opmærksomhed efter at have afleveret tre våben i starten af sidste uge.
Politiet forsøgte at finde manden, fordi fordi Nationalmuseet ønskede at komme i kontakt med ham.
Nu har den ældre mand selv henvendt til Nordsjællands Politi, oplyser politiet til TV2 Lorry.
Søndag ringede han til politiets servicecenter efter at have set, at politiet gerne ville i kontakt med ham.
Mand afleverede blandt andet en pistol, som en tysk officer havde på sig, da han kapitulerede i maj 1945, samt en pistol fra den ældre mands tid i Forsvaret.
Det fremgår af en seddel, som den ældre mand vedlagde ved afleveringen.
Nationalmuseet vil særligt gerne høre om pistolen fra den tyske officer, der overgav sig ved kajen i Helsingør, og bad derfor politiet om hjælp til at finde den ældre mand.
Politiet forsikrede, at manden ikke kunne få nogle problemer ved at henvende sig til politiet.
Våbnene blev indleveret under frit lejde, som politiet gennemfører over hele landet i juni. Her kan borgere anonymt indlevere våben til politiet uden at blive straffet.
Normalt bliver våben, der bliver indleveret til politiet under frit lejde, destrueret.
De tre våben bliver imidlertid indleveret til Nationalmuseet, da de bliver vurderet til at have historisk betydning.