Politiker kræver en kvart million efter Se og Hør-sagen

Morten Helveg Petersen har blandt andet stævnet Henrik Qvortrup og Kim Henningsen for fire års overvågning.

Artiklens øverste billede
Morten Helveg Petersen har stævnet Henrik Qvortrup, Kim Henningsen, tys-tys kilden og Aller Media, som udgiver Se og Hør. I alt kræver han en kvart million i godtgørelse. Arkivfoto

I kølvandet på Se og Hør-sagen kræver den radikale EU-politiker Morten Helveg Petersen en kvart million kroner fra to tidligere chefredaktører, tys-tys kilden og Aller Media, der udgiver bladet.

Det skriver Ekstra Bladet.

I 2014 kom det frem, at Se og Hør i en årrække betalte en systemoperatør i Nets - den såkaldte tys-tys kilde - for oplysninger om de kendtes og kongeliges brug af kreditkort.

Samarbejdet stod på i flere år og førte til, at ugebladet kunne overvåge langt over 100 kendte.

Blandt de dem var Morten Helveg Petersen og hans daværende kæreste, tv-værten Line Baun Danielsen, der kunne se deres tur til Berlin omtalt i Se og Hør.

I november sidste år blev en stribe personer dømt i sagen.

Den hårdeste straf på halvandet års fængsel fik tys-tys kilden, der som den eneste har anket dommen til landsretten.

Tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup fik et år og tre måneders fængsel. Det ene år blev dog gjort betinget mod, at han udfører 200 timers samfundstjeneste.

Den tidligere chefredaktør Kim Henningsen blev idømt et års betinget fængsel med vilkår af 200 timers samfundstjeneste.

Men nu kommer så det første krav om godtgørelse mod hovedpersonerne.

Morten Helveg Petersen har stævnet Henrik Qvortrup, Kim Henningsen, tys-tys kilden og Aller Media, som udgiver Se og Hør. I alt kræver han en kvart million i godtgørelse.

- Strafferetssagen endte med en meget klar afgørelse.

- Derfor er det helt naturligt, at retten nu får lejlighed til at afgøre, om de personer og den virksomhed der har tjent mange penge på at begå ulovligheder, skal betale godtgørelse, skriver Morten Helveg Petersen i en mail til Ekstra Bladet.

Henrik Qvortrup bekræfter over for avisen, at han har modtaget en stævning.

- Jeg har noteret mig, at Morten Helveg forlanger 250.000 kroner fra os fire i fællesskab – tre personer og Aller, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Bare for at sætte det i relief, så får et offer for en fuldbyrdet voldtægt 60.000 kroner efter taksten, og så kan folk jo gøre sig de overvejelser, de har lyst til i den anledning.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen kommer for retten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.