Undgik bøde for at dele blotter-foto: Jeg ville gøre det igen

Rikke Louise Andersen var sigtet efter den forkerte paragraf i persondataloven for at dele et billede af den mand, som i august 2016 blottede sig over for hendes datter i Nyråd på Sydsjælland. Så kort er forklaringen fra Retten i Nykøbing Falster, som fredag frifandt hende i sagen, hvor hun stod til en bøde på 5.000 kr. – det dobbelte af den bøde, blotteren fik for sin ugerning.

Sagen har på ny sat gang i diskussionen om, hvornår man kan retfærdiggøre offentligt at dele billeder af personer ledsaget af beskyldninger om kriminelle forhold.

En lignende sag indbragte eksempelvis i 2008 en aarhusiansk guldsmed en bøde på 10.000 kr. for at dele overvågningsbilleder af en røver i sin butik med offentligheden. I 2015 blev en butiksindehaver fra Odder meldt til politiet, og i efteråret 2016 blev en butiksejer fra Silkeborg politianmeldt af en butikstyv, efter at han lagde en overvågningsvideo af en hende på nettet.

Men sagen om Rikke Louise Andersen er anderledes, fordi det overvågningsbillede, hun delte, stammede fra en tredje part, forklarer hun selv.

»Jeg har taget et foto af Brugsens videoovervågning og delt det. De andre sager har så vidt jeg husker, handlet om butiksejernes egen videoovervågning, og det er så vidt jeg forstår den store forskel her,« siger hun og er naturligt tilfreds med – og ikke mindst ganske overrasket over – udfaldet.

I en pressemeddelelse bekræfter Retten i Nykøbing Falster, at Rikke Louise Andersen blev frikendt på en teknikalitet. Hun var tiltalt efter persondatalovens §26 a, men den er ifølge retten kun anvendelig, hvis det er ophavsmanden til overvågningsbillederne, som deler dem.

»Der er ikke rejst tiltale mod [tiltalte] for overtrædelse af persondatalovens almindelige bestemmelser (…) om privates adgang til at behandle oplysninger om strafbare forhold. Tiltalte frifindes herefter,« skriver retten.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har endnu ikke besluttet, om man vil anke dommen.

Ifølge Michael Hopp, som er advokat i Plesner med speciale i og mange års erfaring inden for persondataret, skal Rikke Louise Andersen ikke være alt for sikker på sin frifindelse, hvis sagen bliver anket.

»For det første kan man diskutere, om det er rigtigt, at §26 a kun gælder den dataansvarlige, eller om den også gælder andre, som har fået fingre i optagelserne. Men hvis vi siger, at den kun gælder for den, der har lavet optagelserne, var hun efter min vurdering blevet dømt efter §8 i stedet,« siger han og kalder det »en fodfejl fra anklagemyndigheden«.

Af samme grund har afgørelsen fra Retten i Nykøbing Falster efter Michael Hopps vurdering heller ingen principiel betydning.

»Vi må skære igennem og sige, at Danmark er et retssamfund. Det er myndighederne, som tager sig af denne slags sager, ikke folkedomstolen. Efter min mening – rent politisk – er det helt fint,« siger han.

For Rikke Louise Andersen er der imidlertid ingen tvivl. Hun fortæller, at hun i første omgang overleverede overvågningsbillederne til politiet. Da der intet skete i sagen, gik hun skridtet videre og delte et billede på Facebook – det billede, som førte til pågribelse af gerningsmanden. Og adspurgt, om hun ville gøre det samme igen, svarer hun prompte.

»Ja, det ville jeg. 100 pct. sikkert. Også trods risikoen for at blive idømt en bøde. Der skal retfærdighed til, og det har der ikke været, når en forbryder kan rende frit rundt og krænke børn på denne måde, og man bliver anklaget, sigtet og alt muligt, når man er med til at stoppe ham,« siger Rikke Louise Andersen.