USA's indrejseforbud gælder også danske borgere med to pas

Borgere med dobbelt statsborgerskab er omfattet af amerikansk indrejseforbud, oplyser Borgerservice.

Danskere med dobbelt statsborgerskab i et af de syv lande, der er omfattet af et amerikansk indrejseforbud, får ikke lov at rejse ind i USA.

Det oplyser René Dinesen, chefen for Udenrigsministeriets Borgerservice. Her har man i løbet af weekenden arbejdet på at få afklaret indrejseforbuddets konsekvenser.

- Indrejseforbuddet er kommet lidt som en overraskelse for en del lande, og det rejser en del spørgsmål. Vi har fra dansk side været i kontakt med de amerikanske myndigheder. Dels i Washington og dels den amerikanske ambassade her i København.

- Det har især været for at få afklaret spørgsmålet om, hvorvidt danskere med dobbelt statsborgerskab i et af de syv bliver afvist, hvis de tager til USA med deres danske pas. Svaret er, at det gør de, siger René Dinesen.

Det samme gælder andre nationaliteter med dobbelt statsborgerskab i et af de syv lande, tilføjer han.

Den nytiltrådte amerikanske præsident, Donald Trump, udstedte fredag et midlertidigt indrejseforbud for personer fra syv overvejende muslimske lande i foreløbigt 90 dage.

Der er tale om borgere fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen.

Nogle lande tillader ikke dobbelt statsborgerskab. For danskere blev det muligt at have to pas med en lovændring i 2014.

Udenrigsministeriets Borgerservice arbejder søndag fortsat på at få det fulde overblik over konsekvenserne af indrejseforbuddet.

- Den amerikanske indrejse- og visumlovgivning er meget kompliceret. Der er stadig gråzoner og uafklarede spørgsmål, som vi skal have afdækket, siger René Dinesen.

Han råder rejsende, der kan være omfattet af indrejseforbuddet, til at kontakte den amerikanske ambassade i København.

- De regler, der gælder i USA, og hvordan de håndhæver og administrerer dem, er dybest set noget, man skal få klarhed over ved at spørge de amerikanske myndigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan søndag aften ikke oplyse, hvor mange danskere indrejseforbuddet potentielt kan få konsekvenser for.

Indrejseforbuddet blev en realitet fredag. Her underskrev Donald Trump et dekret, der forhindrer udstedelse af nyt visum til personer fra de syv konkrete lande.

Beslutningen er en del af en række stramninger i USA's udlændingepolitik. Formålet er ifølge Trump at holde "radikale, islamistiske terrorister" ude af landet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.