Danmark falder på asylsøgernes hitliste

Danmark rasler ned ad på listen over de EU-lande, der relativt modtager flest asylsøgere.

Artiklens øverste billede
Asylsøgere og migranter går på motorvejen i Sønderjylland i september i fjor. I år er der kommet langt færre asylsøgere, og Danmark ligger også længere nede på listen over EU-lande, der relativt set modtager flest. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen

De asylsøgere, der kommer til Europa, er blevet mindre tilbøjelige til at vælge Danmark som destination.

I årets første ni måneder kom der 5.300 asylsøgere til landet, hvilket svarer til 92 pr. 100.000 indbyggere. Det placerer Danmark på en 13.-plads blandt de EU-lande, der relativt set i forhold til befolkningens størrelse modtog flest asylsøgere, viser nye tal, som Jyllands-Posten har trukket fra EU’s statistiske kontor, Eurostat.

I fjor lå Danmark nr. ni på denne liste, mens der kun var fire lande foran i 2014. Man skal helt tilbage til 2008 for en tilsvarende lav placering.

Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth glæder sig over udviklingen, som han ikke mindst tilskriver grænsekontrollen og de stramninger, som regeringen har gennemført.

»Regeringen har jo til formål at gøre det mindre attraktivt for asylsøgere at komme hertil, og disse tal indikerer, at vi er blevet mindre attraktive,« siger Marcus Knuth, der tilføjer, at regeringens mål er at få både det absolutte antal af asylsøgere og den relative andel til at falde yderligere.

S: Også vores stramninger

Dan Jørgensen, Socialdemokratiets udlændingeordfører, kvitterer for udviklingen, som han medgiver, at regeringen kan tage en del af æren for.

»Det kan den sammen med os, for vi har lavet de stramninger sammen,« siger Dan Jørgensen med henvisning til, at Socialdemokratiet i begyndelsen af året lagde stemmer til pakken af asylstramninger med bl.a. længere karenstid for familiesammenføring.

»Vi kan ikke blive ved med at være blandt dem, der tager relativt allerflest i Europa, så det er en positiv ting,« siger han.

Marcus Knuth medgiver, at også begivenheder uden for Danmark har haft en betydning. Bl.a. har lukningen af den såkaldte Balkanrute og grænsekontrol i en række lande gjort det vanskeligere for asylsøgere og migranter at komme langt mod nord. Også Danmarks grænsekontrol, der snart fylder et år, spiller ind på udviklingen, mener han.

»Vi har set, at et stort antal mennesker i løbet af året er blevet afvist ved grænsen, og der er også blevet tilbageholdt et antal menneskesmuglere, som så ikke længere kan fortsætte deres forretning,« siger Marcus Knuth.

I september og oktober blev der registreret henholdsvis 333 og 347 asylsøgere, hvilket er det laveste antal siden 2008.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.