Fortsæt til indhold
Indland

Eks-minister om ministres skjulte magt: »Lovgivning er kun en lille del af det«

Dansk Folkeparti har de afgørende mandater for den nye VLAK-regering. Men ministre kan i høj grad sætte et politisk aftryk på sit område uden at skulle samle opbakning fra et flertal bag sig, siger to eks-ministre.

»Hvis man gerne vil sætte noget i gang, så nogle gange behøver man jo hverken at have penge eller tilladelse til det fra resten af regeringen,« siger tidligere miljøminister Ida Auken (R) til spørgsmålet om, hvordan man som minister kan gøre sin indflydelse gældende. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Ro. Smil. Skuldertræk.

Dansk Folkeparti har forholdt sig særdeles tilbagelænet, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen lørdag annoncerede, at han vil danne en ny regering med Liberal Alliance og De Konservative.

Partiet har da også grund til at have ro i maven, eftersom det sidder på de afgørende mandater for, at den nye regering kan samle et flertal.