Politiskole i Herning dumper på økonomien

Det vil – ifølge Rigspolitiets kriterier – være økonomisk »utilfredsstillende« at bygge en politiskole i Herning. Derfor er eksisterende bygninger bedre, siger DF.

Artiklens øverste billede
I starten af november spillede justitsminister Søren Pind ud med, at den nye politiskole i Vestdanmark skal etableres som nybyggeri i Herning. Forud har været en proces, hvor landets kommuner af Rigspolitiet er blevet bedt om at spille ind med eksisterende bygninger. Flere af de kommuner står nu undrende tilbage. Illustration: Modelfoto

At bygge en ny politiskole i Herning vil medføre så store omkostninger, at det ifølge Rigspolitiets beregningsmodel er økonomisk »utilfredsstillende«.

Det viser et regnestykke, som Jyllands-Posten har foretaget på baggrund af Rigspolitiets egne kriterier og regnemodeller. Det taler imod regeringens ønske om at bygge nyt i Herning, mener Dansk Folkeparti:

»Det er godt nok tankevækkende. Jeg synes afgjort, at man skal forsøge at finde en løsning, som kan ligge i eksisterende bygninger,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

I den endelige rapport har nybyggeri fået to grønne og to gule lys. Men da rapporten blev lavet, vidste Rigspolitiet ikke, at der skulle bygges i Herning. Derfor antog man, at der årligt skulle bruges 35 årsværk på transport af elever og kursister til den nye skole fra resten af landet.

Nu har Rigspolitiet oplyst til Jyllands-Posten, at man forventer »en transporttid til og fra Herning for elever og kursister svarende til 56 årsværk«.

Rødt lys for Herning

Så meget tid på landevejen gør, at et nybyggeri vil gå fra gult til rødt lys i vurderingen af parametret »økonomi«.

Retsordfører Trine Bramsen (S) kritiserer, at regeringen har valgt et projekt, som får rødt lys på den samlede økonomiske konsekvens.

»Argumenterne for Herning smuldrer. Det virker mere og mere som en ren politisk beslutning og ikke en faglig beslutning på grundlag af rapporten,« siger hun.

Justitsminister Søren Pind (V) ønsker ikke at kommentere det faglige grundlag. Politiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg fra Rigspolitiet har ikke beregningen på et nybyggeri i Herning med i rapporten, og han ønsker derfor ikke at kommentere den.

»Når vi i rapporten peger på nybyggeri som det optimale, sker det ud fra en samlet vurdering af, at nybyggeri giver de bedste muligheder for at lave en politiskole, hvor alle faciliteter er tænkt optimalt sammen,« skriver Ekebjærg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.