Sov godt - vi har travlt: Overbelægning på intensiv betød mere beroligende medicin

Når tingene og travlheden tager fart på intensiv afdeling på Universitetshospital Sjælland i Køge, har svaret hidtil været at skrue op for den beroligende medicin hos nogle patienter.

Helt uacceptabelt, lyder det enstemmigt fra alle aktører i sundhedsvæsenet om den metode, som blev afdækket af Arbejdstilsynet i en rapport om de ansattes fortravlede arbejdsmiljø.

For Katrine Kjeldsteen, der har været ansat som sygeplejerske på intensivafdelingen i Køge i over otte år, er rapportens beskrivelser hverdag, og hun oplever, at arbejdspresset stille og roligt er steget gennem årene.

»Der er ikke meget luft at give af og ikke mindst om aftenen og natten, hvor vi er færre medarbejdere, kan det være svært overholde det optimale om at være en medarbejder pr. patient. Kommer der en akutpatient ind, skal vi typisk være to om at få vedkommende lagt i respirator, og så kan det være nødvendigt at gå fra den patient, man ellers passer,« siger hun og fortsætter:

»Når det er nødvendigt at give mere beroligende medicin, sker det af hensyn til patienten selv. Det er mere farligt at lade være, hvis patienten så river røret i halsen ud, mens vi lige er væk,« siger hun og understreger samtidig, at kunstig søvn ikke er hverdag på intensiv, og »at der er masser af vågne patienter.«

Fordømmelsen af at give mere beroligende medicin end højst nødvendigt kommer i klar tale fra Dansk Sygeplejeråd, hvor næstformand Dorte Steenberg kalder det »det krystalklart og tydeligt tegn på en dårlig udvikling.«

»Det viser, hvilken sliske, det danske sundhedsvæsen er på vej ned ad. Eksemplet fra Køge viser, at sygeplejersker på grund af normeringerne efterlades i en situation, hvor de ikke kan udføre deres arbejdet på et basalt og fagligt forsvarligt niveau.

I Danske Patienter kalder formand Camille Hersom beretningerne fra Køge for en »på alle ledder og kanter forfærdelig sag.«

»Det har jo kørt i flere år og viser, at det har været en systematisk praksis. Det er jo helt grotesk, at ingen i systemet reagerer. Det kommer først frem, når Arbejdstilsynet kommer spadserende ind og egentlig har en helt anden opgave end at passe på patienterne. De skal holde øje med de ansattes arbejdsmiljø, men får så denne vinkel med - heldigvis,« siger hun.

Fagligt er der ingen tvivl om, at også meget syge og intensive patienter i respirator ikke har godt at blive sendt ind i søvnen mere end højst nødvendigt, fastslår overlæge Thomas Strøm fra intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

»Fra forskning her på stedet ved vi, at otte ud af ti intensive patienter ikke behøver at blive lagt i kunstig koma. Det forlænger deres indlæggelse og sygdomsperiode,« siger han, der også er formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin.

De lægelige anbefalinger er derfor i Danmark at holde respiratorpatienter så vågne som muligt, og det kræver typisk en bemanding, hvor en medarbejder passer en patient.

»Det holder vi meget hårdt på. Så hårdt, at vi nogle gange - når vi oplever overbelægning - bliver nødt til at sende de mindst syge til andre intensive afsnit i regionen, f.eks. i Esbjerg. Det har vi fået på puklen for, men vi vurderer, at det er bedre end at lægge dem til at sove for at overkomme travlheden,« siger Thomas Strøm.

På sygehuset i Køge er vicedirektør Beth Lilja helt på det rene med, at patienterne ikke skal sove mere end højst nødvendigt.

Allerede sidste forår rejste personalet på intensiv problemet overfor ledelsen, og der blev sat en række initiativer med at organisere arbejdet anderledes i værk.

»Men vi har ikke været gode til nok til at følge op på, om de virkede. Der har vi svigtet, for det gjorde disse løsninger jo ikke,« siger hun og understreger, at den akutelle løsning indebærer flere hænder i afdelingen.

Set med sygeplejerske Katrine Kjeldsteens øjne var de tidligere løsninger med nye arbejdsgange for længe om at blive realiseret, og hun fastholder også, at ekstra personale er det, der batter.

Politisk har sagen også skabt røre. Regionsformand Jens Stenbæk (V) fra Region Sjælland kalder den beroligende praksis for »klart uacceptabel,« og sundhedsminister Sophie Løhde er kaldt i samråd af Socialdemokraterne, hvor sundhedspolitisk ordfører Flemming Møller Mortensen frygter både for patienternes ve og vel og den mere overordnede tillid til sundhedsvæsenet. Samtidig kræver han et nationalt overblik over praksis på andre intensive afdelinger.

På Bispebjerg Hospital giver personalet kun bedøvelse til patienter af faglige årsager. Men overlæge Anne Lindhardt fra Intensiv afsnit vil ikke afvise at bedøve patienter for at frigive personale, hvis der bliver skåret mere:

»En af konsekvenserne kan blive, at vi om natten kan være nødt til at lægge vores patienter til at sove. Hvis vi skærer yderligere på sygeplejersker, så bliver det en af de metoder, vi er nødt til at tage i brug. Det er en svær diskussion at tage, fordi vi som fagpersoner ved, at det er det forkerte at gøre.«