Danmarks Statistik sår tvivl om regeringens flygtningeplan

Regeringens plan om at få halvdelen af syrerne i arbejde bliver meget svær at realisere, fastslår Danmarks Statistik på baggrund af en analyse.

Artiklens øverste billede
Danmarks Statistik sammenligner forskellige flygtningegruppers jobmuligheder. Foto: Katrine Marie Kragh

To uger før et afgørende trin i den hidtil største politiske satsning på at få flere flygtninge i job sår Danmarks Statistik i en usædvanlig konkret vurdering tvivl om realismen i regeringens mål om, at hver anden flygtning skal være i job inden tre år.

Danmarks Statistik har undersøgt, hvordan det er gået de irakiske og afghanske krigsflygtninge, som kom til Danmark i perioden fra 1999-2001.

Analysen viser, at blot 3 af 10 irakere – og 4 af 10 afghanere – var i arbejde efter 10 år.

Ifølge afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug er det relevant at sammenligne krigsflygtningene fra de to lande dengang med syrerne, der er kommet i de seneste par år, fordi grupperne ligner hinanden.

»Irakerne og afghanerne har skullet ud på et arbejdsmarked, der i begyndelsen af 00’erne var præget af en buldrende højkonjunktur, hvor der også var indført stramninger i form af starthjælpen. Alligevel kom kun en lille andel i arbejde. På baggrund af analysen må man sige, at regeringens aktuelle målsætning om, at halvdelen af de nye flygtninge fra bl.a. Syrien skal være i arbejde inden for tre år, bliver meget svær at realisere,« siger Niels Ploug.

Han peger på, at en væsentlig årsag til den ringe arbejdsmarkedstilknytning for irakerne og afghanerne er deres sundhedsprofil. Mange af disse flygtninge bar på fysiske og psykiske traumer, der betød, at 31 pct. af irakerne efter 10 år var på førtidspension, mens det gjaldt 24 pct. af afghanerne. Og han vurderer, at der er grund til at formode, at også en stor del af syrerne bærer på lignende krigstraumer.

»Det er med til at gøre, at målsætningen om, at hver anden skal i arbejde inden for tre år, umiddelbart ikke er realistisk.«

Integrationsminister Inger Støjberg medgiver, at opgaven er stor. Men målet er realistisk, fordi regeringen nu »vender bøtten«, siger hun og henviser til, at alle flygtninge fremover skal betragtes som jobparate fra dag ét. Samtidig sænkes ydelsen markant, og der indføres en særlig integrationsgrunduddannelse, hvor flygtninge kan komme ind til en lavere timeløn.

»Jeg mener, at det er realistisk, men det kræver, at vi gør op med fortidens synder, hvor vi ikke tør stille krav til de mennesker, der kommer her. Og det mener jeg, at man har gjort i alt for ringe grad tidligere,« siger ministeren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.