Katjas store hemmelighed: Hun blev misbrugt af sin far, da hun var 9-24 år

Fra hun var 9 til 24 år, blev Katja Heilmann-Nøhr seksuelt misbrug af sin far. Hun er vant til, at det faktum ryster mange. Men snart lader hun hele Danmark kigge med, når hun konfronterer sin fængslede far og andre personer fra sin fortid.

Det sker, når anden sæson af dokumentarserien ”De brændte børn” sendes på TV 2. Katja Heilmann-Nøhr medvirker i det første program den 31. marts.

Katja Heilmann-Nøhrs far blev idømt fem år og seks måneders fængsel for incest, vold og trusler i 2012. Katja har normalt ikke kontakt med ham, men frygter hvad der sker, når han bliver løsladt.

»Jeg frygter ham ligeså meget som tidligere (i løbet af farens fængsling, red.), eller måske mere. I forbindelse med optagelserne til ”De brændte børn” var det tydeligt for mig at høre, at han ikke har flyttet sig nævneværdigt. Alligevel føler jeg, at jeg fik kontrollen i samtalen. Jeg var ikke længere offer, jeg var stærk,« siger Katja Heilmann-Nøhr til Jyllands-Posten.

Katja Heilmann-Nøhr medvirker dels i programmet for at søge svar på personlige spørgsmål og dels for at nedbryde tabuet omkring incest. For så længe det er et tabu, er det svært at stå frem og komme fri, er hendes filosofi. Hun har engang oplevet en psykolog, der begyndte at græde over hendes historie. Men hun har ikke brug for folks medfølelse. Hun ønsker, at alle finder ud af, hvor udbredt incest er og lærer at kende de små tegn, så flere børn fremover bliver opdaget og får hjælp. Modsat hvad hun selv gjorde.

»Jeg ville ønske, at jeg havde haft nogle forbilleder, dengang jeg var barn. Nogle jeg kunne måle mig med, og nogle jeg kunne se op til, trods mit helvede. Jeg ville ønske, jeg havde vidst, hvor jeg kunne søge hjælp, ikke via en telefon, men pr. mail eller personligt,« fortæller Katja Heilmann-Nøhr og tilføjer:

»Alt det jeg manglede, da jeg ville bryde fri af mine lænker, vil jeg så inderligt gerne give andre.«

Derfor har hun netop nu personligt søsat en Facebook-side og arbejder på at lave en hjemmeside, begge med navnet efterincest.dk. Siderne skal give andre incestofre oplysning og links til steder, hvor man kan få hjælp. At Katja Heilmann-Nøhr i flere omgange offentligt har fortalt om, at hun er blevet seksuelt misbrugt gør, at hun gør sig nogle tanker.

»Hvad tænker svigerfamilien eller kollegerne om hende der...«

Men generelt har hun kun fået positive tilkendegivelser. Katja Heilmann-Nøhr har fået senfølger af overgrebene. De handler primært om det kropslige, hvor sex eller simple berøringer på de forkerte dage er udfordringer. Hun har svært ved at stole på, at folk kan lide hende og ikke bare vil udnytte hende. Og hun har svært ved at tro, at folk mener det, når de roser eller komplementerer hende.

»Jeg har stadigvæk ofte problemer med at vaske mig selv på kroppen. At skulle vaske ens krop med sæbe er svært, selv med en klud…. Det fungerer bare ikke endnu. Men værst af alt er tankerne i forhold til min kæreste: Hvornår vågner han op fra sin drøm og indser, hvad det er for et liv, han har gang i. Og hende den klamme han bor sammen med, hun skal væk, og det kan kun gå for langsomt…«

Hele fortællingen

Når en incestsag kommer frem i offentligheden, undrer mange sig: »Hvorfor sagde barnet ikke noget?« Men ofre for incest har mange grunde til at holde overgrebene for sig selv.

Den dengang 25-årige Katja Heilmann-Nøhr stod i 2012 frem i Jyllands-Posten og fortalte, hvordan hun blev seksuelt misbrugt af sin egen far, fra hun var 9 til 24 år - en hemmelighed, hun for alt i verden ikke ville røbe. Hendes fortælling sætter mange spørgsmål i gang: Sker incest virkelig også inde hos de søde og pæne naboer? Kan en voksen normalbegavet- og fungerende person ikke engang sige fra over for seksuelt misbrug? Kunne hun virkelig få orgasmer, selvom hun ikke brød sig om at have sex med faren? Og kan det virkelig være så svært at betro sig til nogen? Svarene er ja, nej, ja og ja.

Og det gælder ikke blot i Katjas tilfælde. Hendes historie er på ingen måde enestående. Hun var blot én af mange danskere, som er udsat for incest, og hendes oplevelser, handlinger, reaktioner og følelser er helt typiske, ifølge eksperterne.

Hvor de fleste incest-sager, der kommer i medierne, handler om storfamilier med sociale vanskeligheder, og hvor misbruget egentlig bliver opdaget, fordi børnene skiller sig ud i udseende og væremåde, så kaster Katjas fortælling lys over, at incest i allerhøjeste grad også foregår i familier, som ingen har fattet mistanke til, og som på overfladen virker velfungerende.

De fleste misbrugssager i medierne handler desuden om skyld, straf og kommunernes ansvar, og her skiller Katjas fortælling sig ud ved at fokusere på, hvad der rent faktisk foregik, og hvad hun tænkte og gjorde. Fortællingen viser, hvad der ligger bag det sterile begreb ”incest”. Sexscener beskrives, så læserne ikke er i tvivl om, hvad der sker, men der beskrives ikke flere episoder eller mere end højst nødvendigt.

Artiklen giver et sjældent indblik i det psykologiske fængsel, som et incestoffer vokser op i. Et indblik, som Katja Heilmann-Nøhr fortsat i dag meget gerne vil give folk i håb om at redde andre børn fra den skæbne, hun selv led. Hvis incestofre ikke nødvendigvis er usoignerede og underudviklede - som tilfældet var i bl.a. Tønder-sagen og Brønderslev-sagen - og de ikke selv vil fortælle om overgrebene, hvordan skal vi så være i stand til at opdage og hjælpe incestofrene?

Læs den stærke fortælling om Katja her: