Fortsæt til indhold
Indland

Døden bør få fast plads på børnenes skoleskemaer, mener forskere

På skoleskemaet: Politikere mener, at det er forældrenes ansvar at tale med børnene om døden. Danmarks Lærerforening støtter, at døden som emne bør fylde mere i folkeskolen, end den gør nu.

PAUL SAUER | RIKKE GUSTAVSEN

Sæt døden på skoleskemaet.

Sådan lyder opfordringen fra flere forskere, som mener, at folkeskolen skal hjælpe med at bryde det tabu, som døden udgør i det danske samfund. Det skal ske ved at indføre døden som en obligatorisk del af undervisningen, mener bl.a. sociolog og adjunkt ved Aalborg Universitet Louise Holm Thomsen, som forsker i vestlig dødskultur.