Syrere i protest: Mens vi venter, dør vores familier
En gruppe syrere demonstrerer foran Udlændingestyrelsen i København i desperation over, at deres familier er fanget i krig, mens sagerne om familiesammenføring trækker ud.
"Mens vi venter, dør vores familier."
Teksten skrevet med blå sprittusch på et stykke pap suppleres af et lille dansk flag i hænderne på 31-årige Samir Altakriti, der for syv måneder siden flygtede til Danmark fra sit krigshærgede hjemland Syrien, hvor hans kone og søn stadig opholder sig.
Bag ham står en større gruppe mennesker og snakker, mens dagens…