Indland

F-16-mekanikere i Irak: Stop - vi kan ikke klare mere

Danske F-16-flymekanikere har skrevet brev til Løkke for at bremse forlængelse af missionen i Irak.

Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto

Hidtil har der været bred politisk opbakning om at forlænge den militære indsats, hvor syv danske F-16-fly deltager i kampene mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) i Irak.

Men nu overvejer Dansk Folkeparti at trække sin støtte som konsekvens af, at F-16-flymekanikere ifølge tirsdagens Berlingske opfordrer regeringen til at trække flyene hjem til oktober.

I alt 14 tillidsrepræsentanter fra kampflyenes hjemmebase, Fighter Wing Skrydstrup, ved Vojens skriver i et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige partiledere på Christiansborg, at en forlængelse af indsatsen vil betyde, at mekanikerne ikke kan løse opgaverne ordentligt.

Mekanikerne er stressede og syge, og mangel på kvalificeret arbejdskraft gør det umuligt at ansætte flere mekanikere, der kan tage over for de udsendte.

- Nu må vi sige stop. Folk er trætte, hårdt belastede og har ikke tid til familien, mens sygefraværet er rekordhøjt. Samtidig begynder der at komme revner i flyene, som lider under slitagen og kræver stadig mere vedligehold.

- Politikerne må tage et ansvar og trække os hjem, så vi kan holde en pause, siger Henrik G. Christiansen, fællestillidsrepræsentant ved Fighter Wing Skrydstrup.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Søren Espersen, reagerer på opfordringen i Berlingske.

- Hvis det, vi laver andre steder, skaber problemer herhjemme, så må vi standse missionen

Brev til politikerne: Kampen mod IS kan betyde flugt fra Forsvaret

, siger Espersen.

Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, siger til avisen, at han vil afvente en militærfaglig vurdering af situationen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Alle skal føle sig hjemme i den danske folkeskole

Dorte Lange, Næstformand i Danmarks Lærerforening
Det er afgørende for vellykket integration, at vi bliver meget bedre til at inkludere indvandrerbørn i folkeskolen. Det kræver bl.a. et opgør med, hvad det vil sige at være dansk.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Ærgerlig fejl: Populær opladningshybrid bruger benzinmotoren ved eldrift
I de kolde måneder vil benzinmotoren arbejde, selv om en Kia Niro plug-in hybrid kører på eldrift, fordi den driver varmeapparatet. Importøren arbejder på at løse problemet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her