Regeringen vil fjerne indsattes gæld men afliver rådgivning

I otte år har Den Sociale Retshjælp haft det som mærkesag, at dømte uden betalingsevne ikke skal opkræves deres sagsomkostninger, når de løslades fra fængslerne.

I et nyt tryghedsudspil fra regeringen, ser det ud til at blive opfyldt, såfremt de dømte holder sig ude af kriminalitet i en periode på to år.

Alligevel er Den Sociale Retshjælp provokeret af udspillet.

For mens regeringen med den ene hånd eftergiver gæld, kan den ikke samtidig finde midlerne til lade Den Sociale Retshjælp fortsætte med at yde gældsrådgivning til de indsatte.

I otte år har Den Sociale Retshjælp, rejst rundt mellem fængsler og udslusningspensioner for at hjælpe indsatte med at få styr på økonomien.

Men om tre uger er det slut, for da udløber satspuljemidlerne, og intet andet træder i stedet.

- Vores problem er, at når et projekt er så stort som vores og har kørt i otte år, så kan du ikke bare gå ud og få projektmidler. Så bliver det nødt til at blive statsstøttet i en eller anden kaliber, siger leder af Den Sociale Retshjælp, Sandy Madar.

Statsstøtten ser ikke ud til at komme, og derfor får regeringens udspil en hul klang i hendes øre.

- Det er prisværdigt, at regeringen går ud og siger, at gældssanering er vigtig. Men før de tiltag, som de snakker om, skal vedkommende have ryddet op i sin økonomi og have skabt et overblik. Og det er det tiltag, man er ved at fjerne, siger hun.

Den Sociale Retshjælp når ud til mellem 1500-2000 kriminelle, der har mistet overblikket over deres økonomi inklusiv sagsomkostninger.

Ifølge Sandy Madar er der ikke andre instanser, der yder gældsrådgivning og juridisk rådgivning på samme niveau som Den Sociale Retshjælp.

Regeringens nye udspil når derfor kun halvt i mål, hvis man spørger hende

- Det er ikke nok kun at fjerne en del af gælden, du skal jo lære dem at leve med gælden, siger hun.