Alzheimerforeningen: Demens avler ensomhed
"Det er svært at blive ved med at give uden at få igen, og ind imellem kører jeg en omvej på arbejde eller bliver længere oppe om natten for at græde," siger en ensom pårørende til en dement.
"Jeg er aldrig alene, men jeg er tit ensom."
Sådan lyder det fra Anna-Lise Kristensen, når hun skal beskrive livet med sin mand, der de seneste ni år har været diagnosticeret med Alzheimers sygdom.
Anna-Lise Kristensen er langt fra den eneste pårørende til et menneske med demens, der oplever at føle sig isoleret.
Ifølge Alzheimerforeningen bliver samværet med andre mennesker ofte sværere, og mange familier med demens inde på livet vælger at trække sig fra det sociale liv og dermed omverdenen. En af årsagerne til det er, at der generelt er meget berøringsangst forbundet med demens, og så kan sygdommen være meget tabubelagt.
For at skabe mere åbenhed omkring demenssygdomme og ensomhed er Alzheimerforeningen og mere end 40 andre organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder gået sammen i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Den vil gøre det til en fælles sag at tale om ensomhed og finde nye muligheder for fællesskaber.
Folkebevægelsens mål er, at halvere antallet af ensomme danskere inden 2020.
"Ensomhed er desværre et tabubelagt emne, og følelsen forstærkes af, at man ikke deler den med nogen. Her kan vi med Folkebevægelsen gøre en forskel. Når så mange går sammen og råber op på samme tid, så kan vi være med til at nedbryde tabuet," fortæller direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
Når demenssygdommen udvikler sig, ændrer rollen som pårørende sig også.
Mange oplever som Anna-Lise Kristensen, at de bliver distanceret fra deres partner, samtidig med at omsorgsopgaverne vokser.
"Jeg har skiftet rolle fra at være sparringspartner til at være mor og omsorgsperson for min mand. Det er svært at blive ved med at give uden at få igen, og ind imellem kører jeg en omvej på arbejde eller bliver længere oppe om natten for at græde. Det skal han ikke opleve, så bliver han også bare ked af det," fortæller Anna-Lise Kristensen, som oplever at stå meget alene med udfordringen.
I en undersøgelse foretaget af det internatonale Alzheimerforbund i 2012 angav 40 pct. af de adspurgte demenspatienter, at de har oplevet, at venner, familie eller arbejdskolleger undgår dem. De oplever ensomhed og isolation, hvilket ifølge Alzheimerforeningen faktisk kan være med til at forværre selve sygdommen. Socialt samvær er nemlig et vigtigt element i at holde hjernen i gang og kan være med til at nedsætte tempoet på sygdommens udvikling.
Ifølge Alzheimerforeningen er der på nuværende tidspunkt omkring 90.000 danskere med en demenssygdom. Hvis du spørger foreningen vil det tal stige de næste år. Den regner med, at der vil være mellem 120.000 og 155.000 danskere med en demenssygdom i 2040.
Derfor mener foreningen altså, at der er alt mulig grund til at komme ensomheden til livs.