Fortsæt til indhold
Indland

Anklaget: Par dyrkede sex i fem sjællandske kirker

En 30-årig kvinde og en 35-årig mand skal i dag i retten i Holbæk. De er anklaget for at have sex i fem kirker.

En mand og en kvinde skal for retten i Holbæk onsdag, fordi de dyrkede sex i fem kirker i Nordvestsjælland.

Det drejer sig om en 30-årig kvinde og 35-årig mand, der har for vane at turnere rundt på sjællandske kirker.

Sidste vinter havde parret ifølge sn.dk samleje i Ubby Kirke, Jorløse Kirke og Holmstrup Kirke, som alle er Nordsjællandske kirker. Efter samlejet havde manden og kvinden smidt rundt med blandt andet aske, soya og tapetklister.

Avisen skriver, at parret i Ubby Kirke havde samleje på alteret i kirken.

Men det var ikke kun de tre kirker sidste vinter, der havde ubudne gæster.

I foråret den 20. maj besøgte de Snoldelev Kirke ved Roskilde og en ukendt kirke, hvor de igen havde samleje.

Parret er blandt andet tiltalt for usømmelig behandling af ting, der tilhører kirken og anvendes til kirkeligt brug. Hvis parret bliver dømt for forbrydelserne kan de straffes med bøde eller fængsel i op til et halvt år i følge straffelovens paragraf 139.