Fortsæt til indhold
Indland

»Sådan var det jo«

De har ikke snakket om manglende ligestilling eller mandschauvinisme. De har ikke promoveret sig selv som kvindelige ofre eller kvindelige helte. De har holdt deres mund og passet deres arbejde. De har haft 10 dages barsel, haft eget slamsugerfirma og plantet marhalm i Vesterhavets klitter siden 1936. De har båret samfundet på deres skuldre, mens mændene var på havet. Der er tale om kvinderne fra Hvide Sande.

Klitfogeden

Lis Hornbæk, 92 år.
Danmarks første kvindelige klitfoged, irettesat af Ligestillingsrådet for at favorisere andre kvinder.
Mor til otte børn. Lå efter hver fødsel 10 dage i barselseng, derefter var barslen slut, og det var bare med at komme op og bestille noget.
Bor på plejehjemmet Havglimt i Hvide Sande, og der er ikke nogen, som skal genere det fine plejehjem foran Lis.
Lis Hornbæk er Danmarks første kvindelige klitfoged. Hun har aldrig brugt mange penge på sig selv, men for nogle år siden gav hun den gas og købte et maleri af klitterne, maleriet hænger i guldramme i hendes plejehjemsbolig. Prisen var 500 kroner.

Lis Hornbæk havde bemærket, at hun havde lagt sig ud i en alder af 45. Hun kunne også se på sine jævnaldrende, at de var kommet i overgangsalderen og var blevet lige lovlig godt i stand på maven. Lis tænkte derfor, at hendes vægtøgning skyldtes overgangsalder – lige indtil den dag vandet pludselig flød fra hendes skød. Hun fik lagt sig ned,…