Fortsæt til indhold
Indland

»Je suis Omar« – 22-årig hyldes af muslimer på Facebook-side

Reaktion: Med overskriften ”Je suis Omar” hylder en aarhusianer med palæstinensisk baggrund den 22-årige gerningsmand til terrorangrebene i København. I løbet af få timer fik Facebook-opslaget omkring 20 likes.

Orla Borg | Morten Vestergaard
Mandag eftermiddag lagde en 26-årige palæstinensisk familiefar, AK, med bopæl i Gellerup parken i Brabrand ved Aarhus en hyldest til gerningsmanden bag terroranslagene i København i weekenden op på sin Facebookside. Han brugte udtrykket ”Je suis Omar” på samme måde, som det skete, da ofrene for angrebene på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris blev hyldet med ”Je suis Charlie”. Blandt AK’s venner på Facebook var der i løbet af få timer omkring 20 personer, som gav udtryk for, at de støttede indlægget.

En 26-årig aarhusianer med palæstinensisk baggrund, AK, hylder på sin Facebook-side den afdøde Omar Abdel Hamid El-Hussein, som lørdag dræbte to civile og sårede fem politifolk ved to terroranslag i København.

På Facebook-siden skriver den 26-årige under overskriften »Je suis Omar« – med henvisning til den franske støtte til ofrene for angrebet på satiremagasinet…