Fortsæt til indhold
Indland

Det siger partilederne om attentatet

Danske partiledere står sammen om at fordømme angrebene på København i det seneste døgn.

Anna Gottschalck

Meldingen er klar fra samtlige af Folketingets partier. Attentaterne lørdag eftermiddag og nat, hvor tre er dræbt og fem betjente såret, er angreb på ytringsfriheden og skal fordømmes.

Lørdag aften, da situationen var under kontrol ved ”Krudttønden” på Østerbro, besøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kulturhuset for at fastslå Danmarks holdning.

”Vi skal sige klart og tydeligt, at dette her er ikke det Danmark, vi vil have. Vi holder sammen, og vi kæmper altid for vores ytringsfrihed og vores demokrati,” fastslog hun.

”En fej handling”

Også hendes udfordrer, Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, var tydeligt påvirket af sagen, da han kom hjem fra skiferie sent lørdag aften.

På sin Facebook udtrykker Løkke, hvordan han ”fyldes med afsky og forfærdelse”.

Venstre-formanden fremhæver også politiets indsats ved attentatet. Deres tilstedeværelse på Krudttønden har ”... givetvis reddet liv - og nu sætte de alt ind på at jage og indfange gerningsmanden,” skriver han.

Ros til politiet

Flere af Løkkes borgerlige kolleger benytter ligeledes lejligheden til - foruden at udtrykke deres fordømmelse over angrebene - at rose politiets indsats.

Den konservative partileder Søren Pape Poulsen skriver på sin Twitter:

Samme toner kom fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl på Facebook lørdag:

Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance, skriver på sin Twitter og Facebook:

Enige politikere

SF’s leder Pia Olsen-Dyhr, kalder angrebet for ”helt uhørt”. På sin Twitter-konto skriver hun:

En nærmest identisk udmelding kommer fra hendes forhenværende regeringskollega Morten Østergaard, formand for De Radikale.

Også på venstrefløjen er meldingen klar. Politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen, skriver:

Søndag kl. 10.30 holder statsministeren pressemøde sammen med justitsminister Mette Frederiksen (S).