Politikere: Lovgivning kan ikke ændre tonen
Det er svært at lovgive sig til en bedre debattone på nettet, lyder det fra flere partier.
Der er behov for en mere generel debat om hadforbrydelser. Det mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, efter at JyllandsPosten mandag beskrev, hvordan ikkemuslimer skriver hadske indlæg om muslimer på Facebook. Ytringer som ifølge flere eksperter er farlige, fordi de kan forstærke andre menneskers meninger og opildne til egentlige angreb.