Fortsæt til indhold
Indland

Operation Stingray

Eksperter kalder det for et af verdens mest kontroversielle overvågningsprogrammer. Og selv om Justitsministeriet tidligere har afvist at anvende det, har Folketingets Ombudsmand i en ny og opsigtsvækkende kendelse mørklagt alle informationer om dets eksistens i Danmark. Dokumenter viser, at Politiets Efterretningstjeneste greb ind, da en borger ville have indsigt i programmet.

Matias Seidelin

Det var en dag i marts måned 2013, og 20-årige William Gauthier tjekkede sin post i sin lejlighed på Amager i København. Brevet fra Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet var tre sider langt, og i det stod, at Rigspolitiet »hverken kunne be- eller afkræfte«, om de havde udstyr til at spore og aflytte telefoner ved at få dem til at hoppe…