Billedbureau: Alt tyder på, at Den Korte Avis stjæler systematisk

Ophavsret: Fotografer anklager Den Korte Avis for at bryde ophavsretten. Der er tale om systematisk fusk og tyveri, mener chefen på et stort billedbureau.

Artiklens øverste billede
Screendump fra Den Korte Avis. Billedet tilhører Scanpix.

To rumænske landbrugsmedhjælpere står i en stald og kigger ind i kameraet. Bag dem står nogle køer og tygger i hø.

Billedet er illustration til en artikel bragt i Den Korte Avis den 15. oktober i år. Under rubrikken: »Ny undersøgelse: Østeuropæerne overtager danskernes job på flere og flere områder«, skriver avisen, at østeuropæere stormer ind på det danske arbejdsmarked og fortrænger danskerne.

Under billedet, hvor rettighedshaverens navn normalt vil være at finde, står »Arkiv«.

Heine Pedersen er redaktionschef hos Scanpix – et større billedbureau, som er ejet af Berlingske Media.

Da Jyllands-Posten tidligere på ugen forelagde ham billedet, blev han forundret.

Fra Frankrig er det meget svært at sagsøge dem.

Michel Setboun, fransk fotograf

Billedet, der oprindeligt er anvendt i forbindelse med en artikel om rumænske landbrugsmedhjælpere bragt i Dagbladet Struer i februar 2012, er nemlig taget af en fotograf ved Berlingske Media, og Den Korte Avis har ikke købt rettighederne til det.

Screendumps fra Den Korte Avis. Billederne tilhører alle billedbureauet Scanpix.

»Vi har aldrig solgt noget billede til Den Korte Avis, så de har ikke købt det. De må have stjålet det,« siger Heine Pedersen.

»Ikke sket igen«

Historien om Den Korte Avis begyndte i januar 2012 som et alternativ til den etablerede presse.

Ansvarshavende redaktør på avisen er Ralf Pittelkow – en toneangivende debattør, som ofte har kritiseret kvaliteten af journalistikken i danske medier. Fra 1994 til 2011 var han politisk kommentator på Jyllands-Posten, og inden da var han rådgiver for S-formand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Under billedet, hvor rettighedshaverens navn normalt vil være at finde, står »Arkiv«.

Med i redaktionen sidder også Pittelkows hustru, Karen Jespersen, mangeårig forhenværende minister og i dag folketingsmedlem for Venstre. Også hun er en fremtrædende debattør, ikke mindst inden for emnekredsen indvandring og værdipolitik.

Det er ikke første gang, at Den Korte Avis bryder ophavsretten.

I foråret 2013 kørte Dansk Journalistforbund et større sagskompleks mod Den Korte Avis i forbindelse med avisens brug af »en række artikler og fotos anvendt i strid med ophavsretsloven«.

Sagen endte med et forlig, hvor flere journalister fik en erstatning.

Ansvarshavende redaktør på Den korte Avis Ralf Pittelkow skrev tidligere på ugen, at »der blev betalt, og det er ikke sket igen«.

Men bl.a. Scanpix fortæller nu, at Den Korte Avis i en række tilfælde har anvendt billeder uden først at have betalt.

»Arkiv«

Den 15. oktober bragte Den Korte Avis også artiklen »Ny Thorning-skandale: Regeringen ville ikke indføre grænsekontrol, selv om EU gav mulighed for det«.

Illustrationen er enkel: et billede af en tolder iført en gul, selvlysende vest. Også under dette billede står blot »Arkiv«.

Illustrationen er enkel: et billede af en tolder iført en gul, selvlysende vest. Også under dette billede står blot »Arkiv«.

»Det er også vores billede. Det er en fastansat fotograf i Fredericia, som har taget det,« siger Heine Pedersen.

Også et læserbrev fra juni i år af Joachim B. Olsen (LA) »Det skal altid betale sig at stå til rådighed for arbejdsmarkedet« og en artikel fra samme måned »Forsøg på asylfup? Tre ud af fire asylansøgere kan ikke bevise, hvem de er og hvor de kommer fra« er ifølge Scanpix illustreret med billeder, som bureauet har rettighederne til.

Billedet til sidstnævnte artikel er taget af en fotograf fra det internationale fotobureau AFP, som Scanpix er agent for – og dermed også rettighedshaver for – i Danmark. Også i disse to tilfælde skriver Den Korte Avis blot »Arkiv.« Det er der en grund til, mener Heine Pedersen.

»På den måde kan de lettere skjule, at de snyder. Hvis de skrev ”Arkiv: Scanpix”, ville det være lettere at opdage snyderiet,« siger han, der vurderer, at Den Korte Avis bryder ophavsretten systematisk.

»Alt tyder på, at Den Korte Avis stjæler og fusker systematisk,« siger Heine Pedersen, der nu vil sende en regning til Den Korte Avis på et noget højere beløb, end hvis avisen havde købt billederne inden brug.

»De har uretmæssigt brugt vores billeder, og derfor vil vi nok fordoble prisen. Hvis ikke der bliver betalt, vil vi normalt sende sagen til inkasso,« siger Heine Pedersen.

Fransk fotografi kopieret

Det er ikke kun Scanpix, som føler sig snydt af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.

Indtil tirsdag i denne uge kunne man på Den Korte Avis læse artiklen »Er vi i Mellemøsten? Nej, nej. Klik ind og se, hvor vi er«.

I artiklen var en række billeder af bl.a. bedende muslimer på åben gade i Frankrig.

»Vi har fået billederne tilsendt af Peter Nielsen, som har boet mange år i Frankrig,« stod der i artiklen.

Den franske fotograf Michel Setboun blev noget overrasket, da Jyllands-Posten præsenterede ham for artiklen, for mindst ét af billederne er hans, og Den Korte Avis har ikke betalt for det.

Michel Setboun kontaktede derfor Den Korte Avis, og kort tid efter var artiklen med billedet pillet af.

»For nogle uger siden gjorde et andet racistisk site det samme. Men fra Frankrig er det meget svært at sagsøge dem,« siger Michel Setboun.

Jyllands-Posten har gennem flere dage forsøgt at komme i kontakt med Den Korte Avis, men trods adskillige henvendelser er hverken Ralf Pittelkow eller Karen Jespersen vendt tilbage.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.