Ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet 2,8 milliarder kroner hvert år

Der har aldrig været nogen tvivl om, at behandling af ADHD koster for samfundet. Men hvad koster det egentlig, når ADHD ikke bliver behandlet?

Det har Rockwool Fonden med forskere fra Copenhagen Business School, Aarhus Universitetshospital og University of Nottingham for første gang klarlagt.

På et pressemøde onsdag kunne de fortælle, at voksne, der ikke har fået behandling for ADHD i barndommen, hvert år koster samfundet 2,8 mia. kr.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 19.000 personer, der først har fået diagnosen, efter at de er fyldt 18 år. Det svarer derfor til, at hver voksen ADHD-patient koster 150.000 kr. om året.

Udgifterne kommer, fordi personer med ADHD har en lavere indkomst end personer uden ADHD. Desuden modtager de langt mere støtte fra det offentlige i form af kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. De er også oftere indlagt og i længere tid ad gangen. Dertil kommer, at hele 47 pct. er straffet for en kriminel handling, herunder også bøder, mod kun 20 pct. af den øvrige befolkning. Det er også værd at bemærke, at tre fjerdedele af de dømte med ADHD har begået alvorlige forbrydelser som røveri eller vold.

Kun 33 pct. har job

Forskningen viser, at kun 33 pct. af voksne med ADHD har et fast arbejde, mens det gælder hele 67 pct. af andre i samme aldersgruppe.

Rockwool Fondens mål var at finde ud af, om ADHD er et stort problem for samfundet, eller om de seneste års stigning i antallet af diagnoser groft sagt skyldes hysteri.

Erik Pedersen, som er overlæge ved Regionspsykiatrien Vest i Herning, der har specialiseret sig i diagnosticering og behandling af voksne med ADHD, er ikke overrasket over resultaterne.

»Sådan en undersøgelse viser jo, at det er et massivt problem og en omkostningstung lidelse for samfundet. Det er vigtigt at få den nuance med, i stedet for at det hele tiden er så forfærdeligt, at der bliver udskrevet meget ADHD-medicin. Nu har vi virkelig fået en bund under vores arbejde,« siger han.

Ifølge Erik Pedersen er medicinering nemlig essentiel for, at patienterne kan modtage en efterfølgende ikke-medicinsk behandling af ADHD.

Han peger i øvrigt på, at en tidlig indsats er vigtig, fordi halvdelen af børn med ADHD aldrig får en folkeskoleeksamen.

Tidlig indsats er nødvendig

Det er Jane Heitmann, der er psykiatri- og forebyggelsesordfører for Venstre, enig i.

»En af udfordringerne er, at mange børn med ADHD aldrig får 9. klasses eksamen. De får aldrig en uddannelse, og derfor kommer de aldrig ind på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Hun appellerer derfor til, at KL stiller sig i spidsen for at lave en systematiseret og målrettet behandling, der tidligt kan finde og hjælpe ADHD-patienter.

»Det er vigtigt, at vi bliver dygtigere til at tænke tværsektorielt. En af udfordringerne er at få lavet en systematiseret tidlig indsats, fordi vi ved, at jo tidligere vi får diagnosticeret og identificeret børn med ADHD, des bedre muligheder har vi naturligvis for at hjælpe dem,« siger hun.

Selv om Rockwool Fondens forskning ikke undersøger, hvilke tiltag der skal til for at afhjælpe og forebygge ADHD, lyder meldingen fra forskerne, at den tidlige indsats er yderst vigtig.

Det er formand for ADHD-foreningen Jette Myglegaard enig i.

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man nu, med baggrund i det her, lod være med at lade tiden gå. Det er det værste, der kan ske. Der er enormt stort brug for, at der sker en udvikling, og vi får en effektmåling på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi kan ikke være andet bekendt,« siger hun.

Udover den tidlige indsats blev der ydermere, blandt andre af overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital Per Hove Thomsen, peget på, at der skal sættes ind med behandling til indsatte i fængslerne og i misbrugsmiljøerne, hvor et uvist, men stort antal personer har ADHD.