Skattesagen kapitel 3 – Homorygtet
Privatliv: Stephen Kinnock er bi- eller homoseksuel, og derfor vil parret ikke udpensle deres privatliv til et møde hos Skat København. Med den forklaring fik Thornings revisor afværget, at S-formanden skulle stille personligt hos Skat. Hvad revisoren ikke havde taget højde for, var, at homooplysningen blev fortalt videre til flere i Skatteministeriet. To år senere måtte Thorning offentligt dementere, at hendes mand er homoseksuel.
Skatterådgiver Frode Holm trak vejret dybt ind og kiggede så sin modstander direkte i øjnene på tværs af skrivebordet. De sad på sjette sal i Skat Københavns domicil på Sluseholmen med udsigt over Københavns Sydhavn.
»Vil du virkelig gerne vide, hvorfor de ikke vil komme sammen?«
”Du” var direktør for Skat København Erling Andersen. ”De” var Helle Thorning-Schmidt,…