Politifolk kritiserer måltals-tyranni
"Vi bliver hevet ud af efterforskning i røverisager og indbrudssager".
Politiet i Danmark skal gøre deres arbejde. Og som samfund skal vi kunne se effekten af de 8-9 mia., som hvert år pumpes ind i landets 12 politikredse.
Vi er ikke en pølsefabrik. Vi bør ikke producere X antal sigtelser og X antal domme.Claus Oxfeldt, formand for politiforbundet.
Det mener formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.
Men han mener ikke, at det skal foregå ved hjælp af de såkaldte måltal, som hvert år forpligter politiet til at udskrive et bestemt antal færdselsbøder, foretage et bestemt antal sigtelser, osv.
”Vi er ikke en pølsefabrik. Vi bør ikke producere X antal sigtelser og X antal domme. Vores prioriteringer skal afhænge af, hvor vi gør mest gavn," siger han.
Flytter fokus
Ifølge politiformanden er problemet, at måltallene forhindrer politiet i at udføre det vigtigste arbejde.
Måltallene er noget, som vi skal leve op til sidst på året. Her kan politifolk blive hevet ud af efterforskning i røverisagerClaus Oxfeldt, formand for politiforbundet.
”I starten af året prioriterer vi de vigtigste sager. Men det betyder, at måltallene er noget, som vi skal leve op til sidst på året. Her kan politifolk blive hevet ud af efterforskning i røverisager, indbrudssager eller noget andet vigtigt for at udskrive bøder til folk uden sikkerhedssele".
I stedet for måltal mener Oxfeldt, at politiets arbejde skal vurderes på, om befolkningen føler sig tryg, og om danskernes retssikkerhed er i orden.
Retsudvalg ind i sagen
Dansk Folkeparti og Enhedslisten har kritiseret justitsministeren for at være for passiv i sagen, og formanden for retsudvalget, Karina Lorentzen (SF), er også lydhør over for kritikken:
"Vi lytter til kritikken og vil gerne diskutere, om det kan gøres anderledes," siger hun til BT.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov (S), da han er bortrejst på ferie.