Forsker: Helt ok ikke at give hånd
"Skal jøderne også tvinges til at spise svinekød?" spørger en religionsforsker oven på håndtryksdebatten.
Da Michala Mosegaard skulle til eksamen på Herning HF og VUC, ville censor Youssef Minawi ikke trykke hende i hånden på grund af sin muslimske tro. Og så blev der ballade.
Hvad bliver det næste: At en jøde skal spise svinekød i uddannelses-institutionens kantine
Læs følgende interview med adjunkt i religionshistorie ved Syddansk Universitet Jens-André Herbener og deltag i debatten.
Hvad mener du om, at en censor ikke vil trykke den kvindelige halvdel af eleverne i hånden?
"Jeg mener personligt, det er en storm i et glas vand. Ingen har kunnet sætte en finger på censorens bedømmelse af de studerende, og det er det afgørende."
Hvorfor er det ikke diskriminerende?
"Man skal huske på, at det ikke har noget med kvindediskrimination at gøre.
Man skal huske på, at det ikke har noget med kvinde-diskrimination at gøre.
Hvordan ville danskere i øvrigt reagere, hvis de skulle begå sig hos f.eks. masaierne i Kenya og Tanzania? De spytter traditionelt på hinanden, når de hilser. Skulle danskere ikke have lov til at sige nej til det?"
Hvordan burde uddannelsesstedet reagere på, at censor ikke vil trykke dem i hånden?
"Selv har jeg opfordret den muslimske censor til ikke at give hånd til nogen. For at undgå misforståelser og bekymringer. Det kan jeg se, at hans egen rektor og formanden for Danske Gymnasieleveres Sammenslutning også mener."
Kan du forstå, at nogle af pigerne kan blive usikre på, om de får den samme behandling som drengene?
"Jo, det kan jeg, og netop derfor bør den muslimske censor – også – komme danskerne i møde. Altså ved ikke at give nogen hånden overhovedet."
I et blogindlæg på politiken.dk skriver du: "Personligt vil jeg gerne selv have lov til at bestemme, hvem jeg giver hånd til, mænd, kvinder og dyr. Uanset årsag og situation."
Men er der ikke forskel på dig som privatperson og skolen som institution?
Men hvor meget har det at give hånd eller spise svinekød at gøre med ens virke og fairness som censor under en eksamen?"
Hvad synes du? Har religionshistorikeren ret, eller er det ham, som skal stikke piben ind? Ordet er dit.