Gevinsten ved at arbejde er mindst i Danmark
Danmark er det mest generøse land, når det gælder om at dele penge ud til folk, der ikke arbejder. Lavere offentlige ydelser er nødvendige, mener arbejdsgiverne.
Danskere er dem, der har mindst ud af at tage et arbejde i forhold til at være på offentlige ydelser.
Det viser en sammenligning af en række overførselsindkomster mellem Danmark, Sverige, Holland og Tyskland, som DA – Dansk Arbejdsgiverforening – har lavet.
På stort set alle områder viser det sig, at Danmark er det land, hvor det rent økonomisk dårligst kan betale sig at arbejde.
Danskerne har trods en meget omdiskuteret halvering af dagpengeperioden stadig den mest generøse arbejdsløshedsforsikring. Vi har den mest attraktive socialhjælp, hvad enten man er enlig med eller uden børn eller et par med børn.
Et dansk ægtepar med to børn på kontanthjælp har således efter de faste satser og efter skat 2,5 gange mere end et tilsvarende par i Sverige.
DA: For høje overførselsindkomster
Flere økonomer bekræfter, at Danmark har høje sociale ydelser, som også er med til at presse mindstelønningerne i vejret.
DA mener selv, at ydelsernes størrelse er med til at undergrave lysten til at arbejde.
»Vi har skabt det land i verden, hvor det dårligst kan betale sig at tage et arbejde. Overførselsindkomsterne er for høje, og det er den direkte forklaring på, at vi har rekord i andelen af offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder,« mener DA’s adm. direktør, Jørn Neergaard Larsen.
»Politikerne må sikre, at der er en klar forskel på de lønninger, som virksomhederne kan tilbyde, og den socialhjælp, vi har. Forsørgere skal ikke kunne modtage over 90 pct. af den maksimale dagpengesats i samlede ydelser fra kontanthjælpssystemet. For ikke-forsørgere bør loftet være 70 pct. af dagpengemaksimum.«
Minister: En stor udfordring
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er enig i, at der er for mange voksne, der ikke går på arbejde:
»Det er en stor udfordring, som vi skal forsøge at løse, men det betyder ikke, at vi skal afskaffe et højt socialt sikkerhedsnet. Den lave starthjælp under en borgerlig regering med højkonjunktur var jo heller ikke nok til at få alle de mennesker i arbejde.«
Hvad skal der til for at få flere danskere i arbejde - deltag i debatten her