Jul rimer på chokolade

Gerda Vogeley har selv en sød tand, men interessen for chokolade kan dog aftage i løbet julemåneden, når hun egenhændigt laver 1,5 tons chokolade i bagbutikken.

Det er ikke lige til at se det, for Gerda Vogeley sidder ude bag forhænget.

Men hun har travlt i denne søde juletid, og der skal gode fingre til. Gerda Vogeley strækker dem som en pianist før tæppefald.

Indehaveren af chokoladebutikken Alida Marstrand i Bredgade former små kugler af marcipan og nougat og stiller dem på lange hylder i baglokalet, så de er klar til at blive trukket gennem chokoladeovertræksmaskinen.

Hun er 63 år og ved ikke, hvor længe hun bliver ved. Men hun ved, at hun altid får lyst til at holde op, når julen nærmer sig. For hun skal egenhændigt lave op mod 1,5 ton chokolade ude i bagbutikken i julemåneden - også lørdag og søndag. Prisen ude i butikken er 430 kr. pr. kilo.

Det ville kræve ualmindeligt gode sideben, hvis nogle få kunder skulle beklæde kroppen med så mange kilo. Men både unge og gamle kan lide chokolade og er villige til at betale for det i dag, fortæller Gerda Vogeley:

»Før i tiden så vi kun ældre mennesker her. Men de unge er også blevet kvalitetsbevidste.«

Aldrig ens stykker

For at komme ind i butikken skal man ned ad trappetrinene. Chokoladen trives godt i kælderrummet, ikke for varmt - men heller ikke for koldt. Temperaturen skal helst være 20 grader i lokalet, og chokoladens temperatur skal være 27-28 grader. Hvis der er for koldt i rummet, stivner chokoladen.

»I øjeblikket er temperaturen udenfor perfekt - en smule koldt - for vores arbejde herinde med chokoladen,« siger Gerda Vogeley.

Hun har haft chokolade mellem hænderne i 20 år. I de første mange år arbejdede hun i butikken til jul og påske. Det var, dengang hende svigerinde ejede den. Til hverdag kørte Gerda Vogeley i stedet inkassoforretninger som advokatsekretær, var ansat i Frisko, i ET tøjfirma eller lavede noget helt tredje.

Men den - også i dag - slanke kvinde havde smag for chokolade. Og da svigerinden som 78-årig slap chokoladen, tog Gerda Vogeley over. Det var i 1997, butikken er fra 1930.

»Jeg har altid holdt meget af chokolade. Det er et spændende og levende materiale, og det bliver aldrig ens chokolade-stykker.«

Masser af kakao

Hun har et håb om, at hun kan blive lige så gammel som både svigerinden og chokoladebutikkens første ejer og mor til svigerinden, Alida Marstrand, der blev 94 år.

»Man har jo fundet ud af, at de, der spiser chokolade, bliver gamle. Og så er det opkvikkende og hyggeligt. Alida sad til sidst herude bagved og hjalp med at pakke chokolade. Det var hyggeligt, med store, tunge møbler og en kakkelovn herude bagved, men ovnen svinede, og sådan noget vil sundhedsmyndighederne ikke acceptere i dag,« siger Gerda Vogeley.

Det er ikke kun alkoholikere og snapseproducenter, der går op i procenter. Det gør Gerda Vogeley også. Hendes chokolade rummer 69 pct. kakaobønner.

»Det går folk kolossalt meget op i. Jo mere kakao, desto mere bitter bliver smagen,« siger hun.

Hun bedyrer, at kunderne er meget glade for ingefær med chokoladeovertræk og von dant - marcipan overtrukket med sukkerglassur med forskellig smag og farve. Sødt stads, ikke noget for en sur tand, men åbenbart populært.

Mandelgaven hjemme hos Gerda Vogeley består naturligvis af:

Et hjemmelavet brød med marcipan og nougat.

jens.grund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.