Fortsæt til indhold
Indland

Tvind tager til Hollywood

I løbet af få år er Tvind blevet en af de største indsamlere af brugt tøj i USA. Men hvor bliver pengene af?

ORLA BORG, Jyllands-Postens udsendte medarbejder, JOHN HANSEN

Lige henne om hjørnet kan man se de store, hvide HOLLYWOOD-bogstaver på skråningen ud mod den californiske dal.

Midt på parkeringspladsen viser et stort skilt navnene på forretningerne her i shoppingcenteret på Santa Monica Boulevard.

Og omme bag fastfoodkæden Los Burritos på nummer 7300 står tegnet på, at Tvind er kommet til Hollywood:

De gule bokse.