Økologi er ikke godt for miljøet

<p>At økologi er godt for miljøet er en myte, der bl.a. er blevet sløret af en tvivlsom målemetode. Der er ingen forskel på økologisk og konventionelt landbrug, fastslår flere eksperter.</p>

De danske forbrugere har aldrig været så glade for økologi, som de er i dag. Efterspørgslen på økologiske varer er i dag så stor, at landmændene ikke kan holde trit med forbrugernes ønsker. Men økologiens positive ry er en myte, skriver Weekendavisen.

Ingen forskel

Rent videnskabeligt er der ingen forskel på økologisk og konventionelt landbrug, fastslår ekspert ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet.

”Økologerne har et stærkt argument, når det gælder dyrevelfærd. Men når det kommer til miljøbelastninger, CO2-udledninger, den sundhedsmæssige værdi af fødevarerne og smagen, er der reelt ingen forskel på økologisk og konventionelt landbrug,” siger Preben Bach Holm til Weekendavisen.

Flere eksperter støtter ham og henviser især til, at det er en forældet metode, der har bildt forbrugerne ind, at økologi miljømæssigt er bedre end konventionelt landbrug.

Man har altid målt landbrugets miljøbelastningen per hektar. Men den metode holder ikke, fordi økologisk landbrug i gennemsnit bruger 40 pct. mere areal til at producere den samme mængde fødevarer som det konventionelle landbrug.

”Man bør gøre belastningen af kvælstof og fosfor op per kilo, man producerer, og gør man det, er belastningen fra de to driftsmetoder den samme,” siger Professor Birger Lindberg Møller fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet til Weekendavisen.

Politisk fordelagtig metode

Det er en såkaldt videnssyntese, der senest har givet anledning til kritikken. Videnssyntesen, der er udarbejdet af Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevarer for Fødevareministeriet, blev præsenteret i sidste uge. Her konkluderede forskningschef på Danmarks Miljøundersøgelser, Hanne Bach, at der er mindre udvaskning af kvælstof og lavere overskud af fosfor i økologisk kvægbrug, men ingen forskel ved svinebrug og planteavl.

Udregningerne er foretaget per hektar, men laver man samme udregning blot per kilo, der er produceret og ikke per hektar, er der ingen forskel på det konventionelle og det økologiske landbrug.

Birger Lindberg mener, at der til dels er politiske årsager til, at man bruger den anden beregningsmetode.

”Da man lavede den første vandmiljøplan i 1980’erne var der overskud af fødevarer, og samtidig var politikere som Ritt Bjerregaard meget optaget af at fremme økologi. Og så var det favorabelt at vælge en opgørelsesmetode, hvor man så på udvaskningen fra den enkelte mark. Havde man valgt den anden beregningsmetode havde det jo set slemt ud for økologien,” vurderer han overfor Weekendavisen.



Amoralsk økologi

Også etisk kan det diskuteres, om økologi er at foretrække fremfor konventionelt landbrug. 800 mio. mennesker sulter på verdensplan, og fødevarepriserne stiger.

Seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut, Henning Otte Hansen, mener ikke, at økologisk landbrug er at foretrække i den situation.

”Skal man vælge den løsning, der giver flest fødevarer og kan mætte de sultende, er økologisk landbrug en dårlig idé. Så som rådgiver ville jeg sige, at det er amoralsk at foreslå mere økologisk produktion,” siger han.

Fordele og ulemper

Ifølge forskningsprofessor Preben Bach Holm er der fordele og ulemper ved både økologisk og konventionelt landbrug.

F.eks. er frekvensen af lungelidelser hos svin på en stald i et konventionelt landbrug ca. ti gange så høj som hos fritgående, økologiske svin, men omvendt har økologiske svin ti gange større frekvens af indvoldsorm.

”Jeg har en britisk kollega, som på et tidspunkt analyserede en pakke økologisk müsli. 25 procent af indholdet bestod af ukrudtsfrø. Og så kan man jo diskutere, om dét er at foretrække frem for at bruge pesticider,” siger Preben Bach Holm.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.